< Salme 23 >

1 (En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
David ih Saam laa. Angraeng loe kai ih tuu toepkung ah oh; kam tang mak ai.
2 han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,
Anih mah qam kahing ahmuen ah ang taboksak: anih mah tui taengah ang hoih.
3 han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
Anih mah ka hinghaih tha ang caksak: anih mah angmah ih ahmin hanah, toenghaih loklam ah ang hoih.
4 Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
Ue, duekhaih tahlip mah khuk ih tahawt thungah ka caeh langlacadoeh, kai nang oh thuih pongah, kahoih ai hmuen roe to ka zii mak ai: nang ih thing hoi cunghet mah poekhaih ang mongsak.
5 I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
Ka misanawk hmaa ah caboi nang paroep pae: ka lu ah situi nang bawh; ka boengloeng loe amtlai pok.
6 Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.
Ka hing thung hoihaih hoi palungnathaih to ka hnu poe ueloe, Angraeng imthung ah dungzan khoek to ka om tih boeh.

< Salme 23 >