< Salme 22 >

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
¡Dios mío, Dios mío! ¿por qué me has dejado? ¿estás lejos de mi salud, de las palabras de mi gemido?
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Dios mío, clamo de día, y no oyes; y de noche, y no hay para mí silencio.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Y tú, santo, habitante, alabanzas de Israel.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
En ti esperaron nuestros padres: esperaron, y los salvaste.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Clamaron a ti, y fueron librados: esperaron en ti, y no se avergonzaron.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Y yo, gusano, y no varón: vergüenza de hombres y desecho del pueblo.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Todos los que me ven, escarnecen de mí: echan de los labios, menean la cabeza.
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
Remíte se a Jehová, líbrele, que le quiere bien.
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Empero tú eres el que me sacó del vientre: el que me haces esperar desde los pechos de mi madre.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Sobre ti estoy echado desde la matriz: desde el vientre de mi madre tú eres mi Dios.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
No te alejes de mí, porque la angustia está cerca: porque no hay quien ayude.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Rodeáronme muchos toros: fuertes toros de Basán me cercaron.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Abrieron sobre mí su boca, como león que hace presa y que brama.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Como aguas me escurrí, y descoyuntáronse todos mis huesos: mi corazón fue como cera desliéndose en medio de mis entrañas.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Secóse como un tiesto mi vigor, y mi lengua se pegó a mis paladares: y en el polvo de la muerte me has puesto.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Porque me rodearon perros: cercáronme cuadrilla de malignos: horadaron mis manos y mis pies.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
Contaría todos mis huesos: ellos miran, me consideran:
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Partieron entre sí mis vestidos: y sobre mi ropa echaron suertes.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Mas tú, Jehová, no te alejes: fortaleza mía, apresúrate para mi socorro.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Escapa de la espada mi alma; de poder del perro mi única.
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Sálvame de la boca del león: y de los cuernos de los unicornios óyeme.
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Contaré tu nombre a mis hermanos: en medio de la congregación te alabaré.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Los que teméis a Jehová, alabádle; toda la simiente de Jacob, glorificádle; y teméd de él toda la simiente de Israel.
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Porque no menospreció, ni abominó, la aflicción del pobre, ni escondió su rostro de él: y cuando clamó a él, le oyó.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
De ti será mi alabanza en la grande congregación: mis votos pagaré delante de los que le temen.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Comerán los pobres, y hartarse han: alabarán a Jehová los que le buscan: vivirá vuestro corazón para siempre.
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Acordarse han, y volverse han a Jehová todos los términos de la tierra; y humillarse han delante de ti todas las familias de las gentes.
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Porque de Jehová es el reino: y él se enseñoreará de las naciones.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Comieron, y adoraron todos los gruesos de la tierra: delante de él se arrodillaron todos los que descienden al polvo: y sus almas no vivificaron.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
La simiente le servirá: será contada a Jehová perpetuamente.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Vendrán, y anunciarán al pueblo que naciere, su justicia que él hizo.

< Salme 22 >