< Salme 22 >

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
¡ʼEL mío, ʼEL mío! ¿Por qué me desamparaste? ¿Por qué estás lejos de mi salvación y de las palabras de mi clamor?
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
ʼElohim mío, clamo de día, y no respondes, Y de noche, y no hay descanso para mí.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Pero Tú eres santo, ¡Tú, que moras entre las alabanzas de Israel!
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
En Ti confiaron nuestros antepasados. Confiaron, y Tú los libraste.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Clamaron a Ti, y fueron librados. Confiaron en Ti, y no fueron avergonzados.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Pero yo soy gusano y no hombre, Oprobio de los hombres y despreciado por el pueblo.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Todos los que me ven me escarnecen. Hacen una mueca con los labios. Menean la cabeza y dicen:
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
Se encomendó a Yavé. Líbrelo Él. Que Él lo rescate, Puesto que se complacía en Él.
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Pero Tú eres el que me sacó del vientre. Me diste confianza aun cuando estaba a los pechos de mi madre.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
A Ti fui entregado desde la matriz, Desde el vientre de mi madre Tú eres mi ʼEL.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
No te alejes de Mí, porque la angustia está cerca, Porque no hay quien ayude.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Me rodearon muchos toros. Fuertes toros de Basán me rodearon.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Abren su boca contra mí Como león voraz y rugiente.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Soy derramado como aguas Y todos mis huesos se descoyuntan. Mi corazón se volvió como cera. Se derritió entre mis órganos.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Mi vigor está seco como tiesto Y mi lengua se pega a mis mandíbulas. ¡Me pones en el polvo de la muerte!
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Perros me rodearon. Me cercó cuadrilla de perversos. Horadaron mis manos y mis pies.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
Puedo contar todos mis huesos. Ellos me miran y me observan.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Reparten entre sí mis ropas, Y sobre mi túnica echan suertes.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Pero Tú, oh Yavé, ¡no te alejes! Fortaleza mía, ¡Apresúrate a socorrerme!
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
¡Libra de la espada el alma mía, Del poder del perro mi vida!
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
¡Sálvame de la boca del león Y de los cuernos de los toros salvajes! ¡Me has respondido!
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Anunciaré tu Nombre a mis hermanos. En medio de la congregación te alabaré.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Los que temen a Yavé, alábenlo. Glorifíquenlo, toda la descendencia de Jacob, Y témanle, toda la descendencia de Israel,
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Porque no menospreció ni aborreció el dolor del afligido, Ni de él ocultó su rostro, Sino cuando clamó a Él, Lo escuchó.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
De Ti viene mi alabanza en la gran congregación. Cumpliré mis votos delante de los que te temen.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
¡Los pobres comerán y serán saciados! ¡Alabarán a Yavé los que lo buscan! ¡Que su corazón viva para siempre!
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Se acordarán y volverán a Yavé de todos los confines de la tierra, Y todas las familias de las naciones se postrarán delante de Ti.
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Porque de Yavé es el reino, Y Él gobierna las naciones.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Comerán y se postrarán Todos los poderosos de la tierra, Los que bajan al polvo se postrarán ante Él, Los que no pueden conservar viva su alma.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
Una futura generación le servirá. Esto se dirá de ʼAdonay hasta la próxima generación.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Acudirán y declararán su justicia, Anunciarán a pueblo que nacerá que Él hizo esto.

< Salme 22 >