Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Načelniku godbe o prvi zarji; psalm Davidov. Bog moj mogočni, Bog moj mogočni, zakaj si me zapustil? daleč od blaginje moje, od stoka mojega besed?

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Bog moj, zakaj me ne uslišiš, ko te kličem podnevi? in ponoči ni mi pokoja.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Saj si vendar svet, stanoviten, popolna hvala Izraelova.

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Tebi so zaupali očetje naši; zaupali so, in osvobodil si jih.

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

K tebi so vpili, in oteti so bili, v té so zaupali in ni jih bilo sram.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Jaz pa sem črv, in ne mož; sramota ljudém in zaničevanje ljudstvu.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Vsi, ki me vidijo, namrdavajo se mi; režé se, glavó majó:

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

H Gospodu pribega, reši ga naj; otmè ga naj, ker ima veselje nad njim.

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Saj ti si, ki si me potegnil iz materinega telesa, storil si, da sem brez skrbi živel na prsih matere svoje.

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

K tebi sem bil zagnan od rojstva, od telesa matere moje bodi Bog moj mogočni.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Ne bivaj daleč od mene, ko je blizu stiska, ko ni pomočnika.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Obdajajo me junci mnogi, krepki junci Bazanski obsipljejo me.

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Žrelo svoje odpirajo zoper mene, kakor lev zgrabljiv in rujoveč.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Kakor voda se razlivam, in vse kosti moje se razklepajo; srce moje je podobno vosku, taja se v osrčji mojem.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Moja moč je suha kakor čepinja, in jezik moj se prijemlje neba mojega, in devaš me v smrtni prah.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Ker obdali so me psi; hudobnikov krdela so me obsula; prebodli so moje roke in noge moje.

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Seštel bi lahko vse svoje kosti; oni gledajo, ozirajo se v mé.

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Oblačila moja delé med seboj, in za suknjo mojo mečejo kocko.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Ti torej, Gospod, ne bivaj daleč, krepost moja, hiti na pomoč mojo.

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Otmi meča dušo mojo, psa edino mojo.

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Reši me žrela levovega, in rogov samorogov, uslišavši me.

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Ime tvoje bodem oznanjal bratom svojim; sredi zbora bodem te hvalil:

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Vi, ki se bojite Gospoda, hvalite ga; vse seme Jakobovo hvali ga; in boj se ga vse seme Izraelovo.

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Ker ne zameta in ne zaničuje siromaštva siromakovega, in pred njim ne skriva obličja svojega; temuč ko vpije do njega, usliši ga.

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

O dobrotah tvojih bode hvala moja v zboru velikem; obljube svoje bodem opravljal v pričo njih, ki se ga bojé.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Jedli bodejo krotki in nasitili se; hvalili bodejo Gospoda, kateri ga iščejo; srce vaše bode živelo vekomaj.

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Spomnijo se in povrnejo se h Gospodu vse meje zemlje, in priklonijo se pred teboj vse družine narodov.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Ker Gospodovo je kraljestvo samo, in gospostvo ima nad narodi.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Jedli bodo in priklanjali se vsi zemlje bogatini; pred njim bodejo padali, katerikoli pojdejo dol v prah; kateri ni ohranil duše svoje v življenji.

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

Teh seme bode ga čestilo, prištevalo se bode Gospodu vsak čas.

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Prihajali bodo in oznanjali pravico njegovo ljudstvu, ki se rodi, da je pravičen.