Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Moj Bog, moj Bog, zakaj si me zapustil? Zakaj si tako daleč proč od pomoči meni in od besed mojega vpitja?

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Oh moj Bog, jokam podnevi, toda ti me ne uslišiš in v nočnem času in nisem tiho.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Toda ti si svet, oh ti, ki naseljuješ Izraelove hvalnice.

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Naši očetje so zaupali vate. Zaupali so in si jih osvobodil.

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

Klicali so k tebi in so bili osvobojeni. Zaupali so vate in niso bili zbegani.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Toda jaz sem [škrlatni] črv in ne mož; graja ljudem in preziran od ljudstva.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Vsi, ki me vidijo, se mi smejijo do norčevanja. Namrdnejo ustnico [in] zmajujejo z glavo, rekoč:

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

»Zaupal je v Gospoda, da ga bo osvobodil. Naj ga reši, glede na to, da se je razveseljeval v njem.«

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Toda ti si ta, ki me je potegnil iz maternice. Oblikoval si mi zaupanje, ko sem bil na prsih svoje matere.

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Iz maternice sem bil vržen nate. Ti si moj Bog od trebuha moje matere.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Ne bodi daleč od mene, kajti stiska je blizu, kajti nikogar ni, da pomaga.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Obdalo me je mnogo bikov. Močni bašánski biki so me obdali naokoli.

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

S svojimi gobci so zevali vame, kakor ropa željan in rjoveč lev.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Izlit sem kakor voda in vse moje kosti so izpahnjene. Moje srce je podobno vosku, stopljeno je v sredi moje notranjosti.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Moja moč je izsušena kakor črepinja in moj jezik se lepi k mojim čeljustim in ti si me privedel v smrtni prah.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Kajti psi so me obdali. Zajel me je zbor zlobnih. Prebodli so moje roke in moja stopala.

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Vse svoje kosti lahko razločim. Oni pa gledajo in strmijo vame.

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Moje obleke si razdeljujejo med seboj in za mojo suknjo so metali žrebe.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Toda ti, oh Gospod, ne bodi daleč od mene. Oh moja moč, hiti, da mi pomagaš.

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Osvobodi mojo dušo pred mečem, mojo ljubljeno pred močjo psa.

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Reši me pred levjimi usti, kajti uslišal si me pred rogovi samorogov.

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Tvoje ime bom oznanjal svojim bratom. Na sredi skupnosti te bom hvalil.

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Vi, ki se bojite Gospoda, hvalite ga, vsi vi, seme Jakobovo, proslavite ga, in bojte se ga, vsi vi, seme Izraelovo.

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Kajti ni zaničeval niti preziral stiske stiskanih niti svojega obraza ni skrival pred njim; toda ko je klical k njemu, je slišal.

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Moja hvala v veliki skupnosti bo o tebi. Svoje zaobljube bom izpolnil pred tistimi, ki se ga bojijo.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Krotki bodo jedli in bodo nasičeni. Hvalili bodo Gospoda [tisti], ki ga iščejo. Vaše srce bo živelo na veke.

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Vsi konci zemlje se bodo spomnili in obrnili h Gospodu in vsa sorodstva narodov bodo oboževala pred teboj.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Kajti kraljestvo je Gospodovo in on je voditelj med narodi.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Vsi tisti, ki so na zemlji obilni, bodo jedli in oboževali. Vsi tisti, ki gredo dol v prah, se bodo poklonili pred njim, svoje lastne duše pa nihče ne more ohraniti žive.

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

Seme mu bo služilo; to bo šteto h Gospodu za rod.

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Prišli bodo in oznanjali bodo njegovo pravičnost ljudem, ki bodo rojeni, da je on to storil.