Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
A I Kot, ai Kot da me komui likidmalie kin ia la? I likelikwir, a sauas pa i me doo.
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Ai Kot, nin ran i kin likwir, a kom sota kin sapeng, o ni pong i pil sota kin nenenla.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Ari so, komui ta me saraui, komui me kotikot pan kaul en kaping en Israel.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Sam at akan liki komui, o ni ar liki, kom kotin sauasa irail er.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Irail likwir ong komui, rap dorelar, re liki komui, rap sota namenokala.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
A ngai dueta kamatol amen, a kaidin ol amen, me aramas akan kin lalaue o mamaleki.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Karos me kilang ia, kin lalaue, ia, sara pasang au arail o tuetuäl mong arail:
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
A kin liki Ieowa, i en dorela i, o kamaioda i, pwe a kin kupura i.
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Pwe komui kotin kaipwi ia sang nan kaped en in ai; komui ta, me i liki sang ni ansaun ai mi ni maramaran in ai.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Sang nan kaped en in ai i lokidokilang komui; komui ta ai Kot sang ni ansaun ai mi pon kopan in ai.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Kom der kotin doo sang ia, pwe ansaun kalokolok korendor, ap solar sauas pa i.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Kau ol kalaimun kan kapil ia penaer, o kau ol en Pasan kele ia pena.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Irail sara dong ia dueta laien weriwer o laualo amen.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Ngai wudokilar dueta pil, ai kokon akan karos muei pasanger, o mongiong i pei pasanger nan kaped i dueta wi.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Ai kelail ngalangal lar dueta diper en dal eu, o lo i pasadang pan ngatangat ai, o komui kin wia kin ia me melar amen.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Pwe kidi kan kapil ia pena, o pwin aramas sued eu kele ia pena, irail kapore pasang pa i o nä i kat.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
I kak wadok kokon ai kan karos; a irail kin kilekilang ap peren kida.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Re kin nek pasang ai likau kan nan pung arail, o re doropweki ai likau pup.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
A komui Maing ender doo sang ia! Ai kel madangdo o sauasa ia!
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Dorela maur i sang kodlas, pwe me ta ieu, o sang nan kel en kidi!
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Sauasa ia sang nan au en laien, o dore ia la sang ose en man laualo!
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
I pan padaki ong ri ai kan duen mar omui, o i pan kapinga komui nan momodisou.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Kapinga Ieowa komail me masak i, o kadaudok en Iakop en kalinganada i, o wan Israel karos masak i.
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Pwe a sota kotin mamaleki de suedeki me luet akan; o a sota kotin karirila silang i sang irail; o ni a likwir ong i, a kotin erekier.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
I pan kapinga komui nan momodisou kalaimun; i pan kapwaiada ai inau mon ir me lan i.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Me luet akan en manga o medila, o me idok Ieowa, pan kapinga i; ngen omail pan memaureta kokolata.
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Ni imwin sap karos re pan tamanda Ieowa, ap wuki ong i, o di en men liki karos pan kaudoki ong i.
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Pwe wein Ieowa, o a kotin kaunda men liki kan.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Me wi kan karos nin sappa pan mangamanga o kelepuki; karos, me pan wiala pwel o sota kak kolekol maur ar, pan pongi i.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
Kadaudok eu mia, me pan papa i, re pan padaki ong seri o seri en seri kan duen Ieowa.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Re pan pwarado o padaki ong aramas akan, me pan ipwidi mur duen a pung, o duen me a kotin wiadar.
