Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Au chef de musique. Sur Ajéleth-Hashakhar. Psaume de David. Mon Dieu! mon Dieu! pourquoi m’as-tu abandonné, [te tenant] loin de mon salut, – des paroles de mon rugissement?

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Mon Dieu! je crie de jour, mais tu ne réponds point; et de nuit, et il n’y a point de repos pour moi.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Et toi, tu es saint, toi qui habites [au milieu des] louanges d’Israël.

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Nos pères se sont confiés en toi; ils se sont confiés, et tu les as délivrés.

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils se sont confiés en toi, et ils n’ont point été confus.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Mais moi, je suis un ver, et non point un homme; l’opprobre des hommes, et le méprisé du peuple.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Tous ceux qui me voient se moquent de moi; ils ouvrent la bouche, ils hochent la tête:

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

Il se confie à l’Éternel: qu’il le fasse échapper, qu’il le délivre, car il prend son plaisir en lui!

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Mais c’est toi qui m’as tiré du sein [qui m’a porté]; tu m’as donné confiance sur les mamelles de ma mère.

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

C’est à toi que je fus remis dès la matrice; tu es mon Dieu dès le ventre de ma mère.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Ne te tiens pas loin de moi, car la détresse est proche, car il n’y a personne qui secoure.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Beaucoup de taureaux m’ont environné, des puissants de Basan m’ont entouré;

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Ils ouvrent leur gueule contre moi, comme un lion déchirant et rugissant.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Je suis répandu comme de l’eau, et tous mes os se déjoignent; mon cœur est comme de la cire, il est fondu au-dedans de mes entrailles.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Ma vigueur est desséchée comme un têt, et ma langue est attachée à mon palais; et tu m’as mis dans la poussière de la mort.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Car des chiens m’ont environné, une assemblée de méchants m’a entouré; ils ont percé mes mains et mes pieds;

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Je compterais tous mes os. Ils me contemplent, ils me regardent;

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Ils partagent entre eux mes vêtements, et sur ma robe ils jettent le sort.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Et toi, Éternel! ne te tiens pas loin; ma Force! hâte-toi de me secourir.

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Délivre mon âme de l’épée, mon unique de la patte du chien.

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Sauve-moi de la gueule du lion. Tu m’as répondu d’entre les cornes des buffles.

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

J’annoncerai ton nom à mes frères, je te louerai au milieu de la congrégation.

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Vous qui craignez l’Éternel, louez-le; toute la semence de Jacob, glorifiez-le; et révérez-le, vous, toute la semence d’Israël;

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Car il n’a pas méprisé ni rejeté l’affliction de l’affligé, et n’a point caché sa face de lui; mais, quand il a crié vers lui, il l’a écouté.

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

De toi [vient] ma louange dans la grande congrégation. Je paierai mes vœux devant ceux qui le craignent.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Les débonnaires mangeront et seront rassasiés; ceux qui cherchent l’Éternel le loueront; votre cœur vivra à toujours.

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Tous les bouts de la terre se souviendront, et ils se tourneront vers l’Éternel, et toutes les familles des nations se prosterneront devant toi.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Car le royaume est à l’Éternel, et il domine au milieu des nations.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Tous les gras de la terre mangeront et se prosterneront: devant lui se courberont tous ceux qui descendent dans la poussière, et celui qui ne peut faire vivre son âme.

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

Une semence le servira; elle sera comptée au Seigneur comme une génération.

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Ils viendront et raconteront sa justice à un peuple qui naîtra, … qu’il a fait [ces choses].