Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Au maître de chant. Sur « Biche de l’aurore ». Psaume de David. Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’as-tu abandonné? Je gémis, et le salut reste loin de moi!
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Mon Dieu, je crie pendant le jour, et tu ne réponds pas; la nuit, et je n’ai pas de repos.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Pourtant tu es saint, tu habites parmi les hymnes d’Israël.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
En toi se sont confiés nos pères; ils se sont confiés, et tu les as délivrés.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils se sont confiés en toi, et ils n’ont pas été confus.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Et moi, je suis un ver, et non un homme, l’opprobre des hommes et le rebut du peuple.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Tous ceux qui me voient se moquent de moi; ils ouvrent les lèvres, ils branlent la tête:
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
« Qu’il s’abandonne à Yahweh! Qu’il le sauve, qu’il le délivre, puisqu’il l’aime! »
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Oui, c’est toi qui m’as tiré du sein maternel, qui m’as donné confiance sur les mamelles de ma mère.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Dès ma naissance, je t’ai été abandonné; depuis le sein de ma mère, c’est toi qui es mon Dieu.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Ne t’éloigne pas de moi, car l’angoisse est proche, car personne ne vient à mon secours.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Autour de moi sont de nombreux taureaux, les forts de Basan m’environnent.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Ils ouvrent contre moi leur gueule, comme un lion qui déchire et rugit.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Je suis comme de l’eau qui s’écoule, et tous mes os sont disjoints; mon cœur est comme de la cire, il se fond dans mes entrailles.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Ma force s’est desséchée comme un tesson d’argile, et ma langue s’attache à mon palais; tu me couches dans la poussière de la mort.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Car des chiens m’environnent, une troupe de scélérats rôdent autour de moi; ils ont percé mes pieds et mes mains,
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
je pourrais compter tous mes os. Eux, ils m’observent, ils me contemplent;
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
ils se partagent mes vêtements, ils tirent au sort ma tunique.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Et toi, Yahweh, ne t’éloigne pas! Toi qui es ma force, viens en hâte à mon secours!
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Délivre mon âme de l’épée, ma vie du pouvoir du chien!
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Sauve-moi de la gueule du lion, tire-moi des cornes du buffle!
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Alors j’annoncerai ton nom à mes frères, au milieu de l’assemblée je te louerai:
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
« Vous qui craignez Yahweh, louez-le! Vous tous, postérité de Jacob, glorifiez-le! Révérez-le, vous tous, postérité d’Israël!
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Car il n’a pas méprisé, il n’a pas rejeté la souffrance de l’affligé, il n’a pas caché sa face devant lui, et quand l’affligé a crié vers lui, il a entendu. »
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Grâce à toi, mon hymne retentira dans la grande assemblée, j’acquitterai mes vœux en présence de ceux qui te craignent.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Les affligés mangeront et se rassasieront; ceux qui cherchent Yahweh le loueront. Que votre cœur revive à jamais!
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Toutes les extrémités de la terre se souviendront et se tourneront vers Yahweh, et toutes les familles des nations se prosterneront devant sa face.
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Car à Yahweh appartient l’empire, il domine sur les nations.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Les puissants de la terre mangeront et se prosterneront; devant lui s’inclineront tous ceux qui descendent à la poussière, ceux qui ne peuvent prolonger leur vie.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
La postérité le servira; on parlera du Seigneur à la génération future.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Ils viendront et ils annonceront sa justice, au peuple qui naîtra, ils diront ce qu’il a fait.
