Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
“For the leader of the music. To the tune of “The hind of the morning.” A psalm of David.” My God, my God! why hast thou forsaken me? Why so far from mine aid, and from the words of my cry?
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
O my God! I cry during the day, but thou hearest not; In the night also, but I have no rest.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
And yet thou art holy, Dwelling amid the praises of Israel!
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Our fathers trusted in thee; They trusted, and thou didst save them.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
They called upon thee, and were delivered; They trusted in thee, and were not put to shame.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
But I am a worm, and not a man; The reproach of men, and the scorn of the people.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
All who see me scoff at me; They open wide the lips; they shake the head.
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
“He trusted in the LORD, let him help him; Let him deliver him, since he delighted in him!”
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Surely thou art he that didst bring me into the world; Thou didst make me lie secure upon my mother's breast!
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Upon thee have I cast myself from my birth; Thou hast been my God from my earliest breath!
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Oh, be not far from me, for trouble is near; For there is none to help!
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Many bulls surround me; Strong bulls of Bashan close me in on every side.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
They open their mouths wide against me, Like a ravening and roaring lion.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
I am poured out like water, And all my bones are out of joint; My heart is become like wax; It melteth in my bosom.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
My strength is dried up like an earthen vessel, And my tongue cleaveth to my jaws; Thou hast brought me to the dust of death!
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
For dogs have surrounded me; Bands of evil-doers have encompassed me, —Like lions my hands and my feet.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
I can count all my bones; They gaze, and feast their eyes upon me.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
They divide my garments among them, And for my vesture they cast lots.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
But be not thou far from me, O LORD! O my strength! make haste to mine aid!
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Deliver my life from the sword; My blood from the power of the dog;
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Save me from the lion's mouth; Shield me from the horns of the buffaloes!
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
I will proclaim thy name to my brethren; In the midst of the congregation will I praise thee.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Praise him, ye worshippers of Jehovah! Extol him, all ye race of Jacob. And fear him, all ye race of Israel!
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
For he hath not despised nor abhorred the misery of the afflicted. Nor hath he hid his face from him; But when he cried unto him, he heard.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
My praise shall be of thee in the great congregation; I will pay my vows before them that fear him!
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
The afflicted shall eat, and be satisfied; They that seek the LORD shall praise him; Your hearts shall be glad for ever and ever!
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
All the ends of the earth shall remember, and turn to Jehovah; All the families of the nations shall worship before thee!
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
For the kingdom is Jehovah's; He is the governor of the nations.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
All the rich of the earth shall eat and worship; Before him shall they also bow, who are going down to the dust, Who cannot keep themselves alive.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
The future generation shall serve him; The race which is to come shall hear of Jehovah.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
They shall come, and declare his righteousness; His mighty deeds to the people that shall be born.
