Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
To the chief Musician. Upon Aijeleth-Shahar. A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? [why art thou] far from my salvation, from the words of my groaning?
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
My God, I cry by day, and thou answerest not; and by night, and there is no rest for me:
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
And thou art holy, thou that dwellest amid the praises of Israel.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Our fathers confided in thee: they confided, and thou didst deliver them.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
They cried unto thee, and were delivered; they confided in thee, and were not confounded.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
But I am a worm, and no man; a reproach of men, and the despised of the people.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
All they that see me laugh me to scorn; they shoot out the lip, they shake the head, [saying: ]
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
Commit it to Jehovah — let him rescue him; let him deliver him, because he delighteth in him!
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
But thou art he that took me out of the womb; thou didst make me trust, upon my mother's breasts.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
I was cast upon thee from the womb; thou art my God from my mother's belly.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Be not far from me, for trouble is near; for there is none to help.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Many bulls have encompassed me; Bashan's strong ones have beset me round.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
They gape upon me with their mouth, [as] a ravening and a roaring lion.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is become like wax; it is melted in the midst of my bowels.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
My strength is dried up like a potsherd, and my tongue cleaveth to my palate; and thou hast laid me in the dust of death.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
For dogs have encompassed me; an assembly of evil-doers have surrounded me: they pierced my hands and my feet.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
I may count all my bones. They look, they stare upon me;
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
They part my garments among them, and cast lots upon my vesture.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
But thou, Jehovah, be not far [from me]; O my strength, haste thee to help me.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Deliver my soul from the sword; my only one from the power of the dog;
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Save me from the lion's mouth. Yea, from the horns of the buffaloes hast thou answered me.
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
I will declare thy name unto my brethren, in the midst of the congregation will I praise thee.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Ye that fear Jehovah, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and revere him, all ye the seed of Israel.
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him: but when he cried unto him, he heard.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
My praise is from thee, in the great congregation; I will pay my vows before them that fear him.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
The meek shall eat and be satisfied; they shall praise Jehovah that seek him: your heart shall live for ever.
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
All the ends of the earth shall remember and turn unto Jehovah, and all the families of the nations shall worship before thee:
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
For the kingdom is Jehovah's, and he ruleth among the nations.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
All the fat ones of the earth shall eat and worship; all they that go down to the dust shall bow before him, and he that cannot keep alive his own soul.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
They shall come, and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done [it].
