Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
