Salme 22
1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
Ka Khawsa, ka Khawsa, kawtih nani ceh taak vik? Ikawtih a hul kaana ak hla na awm hoe nawh, kak khy awi awhkawng ak hla na na awm hy voei?
2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
Aw Bawipa, dai awh khy nyng, cehlai am nim hlat tiksaw than awh awm am sit thai nyng.
3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
Cehlai nang taw thlak ciim na boei ngawihdoelh awh ngawi nawh; Isarelkhqi a zoeksang na awm hyk ti.
4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Ami pakhqi ing nang ce ni ypna unawh; a mingmih ing ami ypnaak a dawngawh nang ing cekkhqi ce hul hyk ti.
5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
Na venawh amik khy awh ce hul na awm uhy, nang ce ami ni ypnaak dawngawh amik kaw am boet hy.
6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
Kai taw thlanghqing na am awm voel nyng, ceilaak nani ka awm hawh, thlang ak kqawnseet ingkaw thekhanaak na awm nyng.
7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
Kai amik hukhqi boeih ing ni qaih na uhy; a hui ni mele sih unawh, ami luu ni hyl sih uhy.
8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
Bawipa ypna saw; Bawipa ing hul thaw voei. Anih ing hul thaw voei, anih ak khanawh ak kaw a law soeih koenoek,” ti uhy.
9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
Cehlai nang ing zenbu ak khui awhkawng nik plawk nawh; ka nu suk ka awk hui awh awm namah ce ni ypna sak hawh hyk ti.
10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
Ka thang cyk ca awhkawng namah awh peek na awm hawh nyng saw, ka nu puk khuiawh ka awm awhkawng nang taw ka Khawsa na awm hyk ti.
11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
Ak hla na koeh ni awm taak hoe, kyinak ing ni zoe law nawh anik hulkung u awm am awm hy.
12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
Vaitaw am caikhqi ing nik chung unawh, Bashan a vaitaw am cai ak tha ak awm awmkhqi ing nik chung khoep uhy.
13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
A kawk doena a ai kawi qamsa ak phu pat pat samthyyn ing am kha ang khara nawh ning hawi sih hy.
14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
Tui amyihna hawk na awm nyng saw, ka quh cawngkhqi pet hoh hoh boeih hy. Kam thin ve khawi-ut amyihna paan nawh kak khuiawh a tui na tle boeih hy.
15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
Kak thaawmnaak awm am keek amyihna qum boeih nawh, kam lai awm kak dangkhyl na bet qap hawh hy; nang ing thihnaak dekvai awh ni tloeng hawh hyk ti.
16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
Uikhqi ing nik chung khoep unawh; thlakche tloek ing nik chung khoep uhy, ka kut qawi ingkaw ka khaw qawi ve ni hen pe uhy.
17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
Ka quhkhqi ve a cuna noet thai nyng, thlanghqing ing kawqep doena nim dai sih uhy.
18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
Ka sui ka bai ce qek qu unawh ka angki ce taicung zyk sih uhy.
19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
Cehlai Bawipa ak hla na koeh ni awm taak; Aw kak thaawmnaak, kai hul aham ang tawnna law lah.
20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
Zawzi awhkawng ka hqingnaak ve hul nawh, uikhqi ak thaawmnaak awhkawng a phu ak tlo ka hqingnaak ve hul lah.
21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
Sendeihkhqi am khak khui awhkawng ni hul nawh; cungkhqi ak kii awhkawng ni hul lah.
22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
Ka koeinaakhqi venawh nang ming ce khypyi nyng saw; thlangkqeng anglakawh nang ce nim kyih vang.
23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
Nangmih Bawipa ak kqihkhqi, kyihcah lah uh! Nangmih Jacob a cadil boeih, amah ce zoeksang lah uh! Nangmih Isarel cadilkhqi boeih, amah ce kqihchah lah uh!
24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
Khuikha nawh kyinaak ak hu thlang ce husit nawh am tyih hy; a haai awm am thuh pe nawh hul aham ak khynaak awi ce ngai pehy.
25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
Thlangkqeng anglak cunnaak awh nang ka nim kyihnaak awi ve namah a ven awhkawng ni a law; kak awikamnaak ve nang anik kqihkhqi haiawh soep sak vang.
26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
Khawdengkhqi ing ai kawi hu unawh amik phoen phyi kaw; Bawipa ak suikhqi ing amah ce kyih u seitaw- nak kawlung ce kumqui dyna hqing seh.
27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
Khawmdek a dytnaak boeih ing sim kawm usaw Bawipa venna hlat kawm uh, qam pum awhkaw cakaw paqeng boeih ing na haiawh koep kawm uh-
28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
Uknaak taw Bawipa koena a awm dawngawh pilnam thlang boeih ce amah ing uk hy.
29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Khawmdek awhkaw boeikhqi boeih ing poei sai unawh bawk kawm uh; dekvai khuina ak cetkhqi boeih- amah poek awh a mak hqing thaikhqi ing a haiawh khawkhlu sym kawm uh.
30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
Cadilkhqi ing bibi pe kawm usaw; hai ben awhkaw ak law hly cadilkhqi venawh Bawipa kawng ce kqawn pe kawm uh.
31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
Cekkhqi ing ak thang hlan thlangkhqi venawh anih a dyngnaak ce kqawn pe kawm uh. Anih ing ce ce asai hawh a dawngawh.
