Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Zakaj besnijo pogani in ljudstvo domišlja prazno stvar?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Kralji zemlje so se usmerili in vladarji se skupaj posvetujejo zoper Gospoda in zoper njegovega maziljenca, rekoč:

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

»Pretrgajmo njihove vezi in odvrzimo njihove vrvi od sebe.«

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Tisti, ki sedi v nebesih, se bo smejal. Gospod jih bo imel v posmeh.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Potem jim bo govoril v svojem besu in jih nadlegoval v svojem bridkem nezadovoljstvu.

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

»Vendarle sem jaz postavil svojega kralja na svoji sveti gori Sion.«

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Oznanil bom odlok. Gospod mi je rekel: »Ti si moj Sin. Ta dan sem te rodil.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Zahtevaj od mene in dal ti bom pogane za tvojo dediščino in najbolj oddaljene kraje zemlje za tvojo posest.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Zdrobil jih boš z železno palico, raztreščil jih boš na koščke kakor lončarjevo posodo.«

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Zatorej bodite sedaj modri, oh vi kralji. Dajte se poučiti, vi sodniki zemlje.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Gospodu služite s strahom in veselite se s trepetanjem.

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Poljubite Sina, da ne bi bil jezen in ne izginete iz poti, ko je njegov bes le malo razvnet. Blagoslovljeni so vsi, ki svoje upanje položijo vanj.