Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Tjen Herren med frykt og juble med beven!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.