< Salme 2 >
1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
Why have nations assembled tumultuously? And peoples meditate vanity?
2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
Kings of the earth station themselves, and princes have been united together, against YHWH, and against His Messiah:
3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
“Let us draw off Their cords, And cast Their thick bands from us.”
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
He who is sitting in the heavens laughs, The Lord mocks at them.
5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
Then He speaks to them in His anger, and in His wrath He troubles them:
6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
“And I have anointed My King, On Zion—My holy hill.”
7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
I declare concerning a statute: YHWH said to me, “You [are] My Son, today I have brought You forth.
8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
Ask of Me and I give nations [as] Your inheritance, And the ends of the earth [for] Your possession.
9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
You rule them with a scepter of iron, You crush them as a vessel of a potter.”
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
And now, O kings, act wisely, Be instructed, O judges of earth,
11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
Serve YHWH with fear, And rejoice with trembling.
12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
Kiss the Chosen One [[or Son]], lest He is angry, And you perish [from] the way, When His anger burns but a little, O the blessedness of all trusting in Him!