Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!