< Salme 19 >
1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
“For the leader of the music. A psalm of David.” The heavens declare the glory of God; The firmament showeth forth the work of his hands.
2 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
Day uttereth instruction unto day, And night showeth knowledge unto night.
3 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
They have no speech nor language, And their voice is not heard;
4 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
Yet their sound goeth forth to all the earth, And their words to the ends of the world. In them hath he set a tabernacle for the sun,
5 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
Which cometh forth like a bridegroom from his chamber, And rejoiceth, like a strong man, to run his course.
6 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
He goeth forth from the extremity of heaven, And maketh his circuit to the end of it; And nothing is hid from his heat.
7 HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
The law of the LORD is perfect, reviving the soul; The precepts of the LORD are sure, making wise the simple;
8 HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,
The statutes of the LORD are right, rejoicing the heart; The commandments of the LORD are pure, enlightening the eyes;
9 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
The fear of the LORD is clean, enduring for ever; The judgments of the LORD are true and righteous altogether.
10 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
More precious are they than gold; yea, than much fine gold; Sweeter than honey and the honeycomb.
11 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
By them also is thy servant warned, And in keeping of them there is great reward.
12 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
Who knoweth his own offences? Oh, cleanse thou me from secret faults!
13 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
Keep back also thy servant from presumptuous sins; Let them not have dominion over me! Then shall I be upright; I shall not be polluted with gross transgression.
14 Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
May the words of my mouth and the meditation of my heart Be acceptable in thy sight, O LORD, my strength and my redeemer!