Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Ljubil te bom, oh Gospod, moja moč.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Gospod je moja skala, moja trdnjava in moj osvoboditelj, moj Bog, moja moč, v katero bom zaupal, moj ščit in rog rešitve moje duše in moj visoki stolp.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Obdale so me bridkosti smrti in poplave brezbožnih ljudi so me prestrašile.
Obkrožile so me bridkosti pekla. Zanke smrti so me ovirale. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
V svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega templja je slišal moj glas in moj jok je prišel predenj, celó v njegova ušesa.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Potem se je zemlja stresla in zatrepetala, tudi temelji gora so se premaknili in bili streseni, ker je bil ogorčen.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Iz njegovih nosnic je izšel dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Ogorki so bili prižgani z njim.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Uklonil je tudi nebo in prišel dol. Tema je bila pod njegovimi stopali.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Jezdil je na kerubu in letel. Da, letel je na perutih vetra.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Temo je naredil [za] svoj skriti kraj, njegov paviljon okoli njega so bile temne vode in gosti oblaki neba.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Ob sijaju, ki je bil pred njim, so šli mimo njegovi gosti oblaki, zrna toče in ognjeno oglje.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Gospod je tudi zagrmel v nebesih in Najvišji je dal svoj glas, zrna toče in ognjeno oglje.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Da, poslal je svoje puščice in jih razkropil in izstrelil bliske ter jih porazil.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Potem so bila vidna rečna korita in temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob tvojem oštevanju, oh Gospod, ob pišu diha iz tvojih nosnic.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Poslal je od zgoraj, me vzel, me potegnil iz mnogih voda.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred temi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ovirali so me na dan moje katastrofe. Toda Gospod je bil moja opora.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Privedel me je tudi na velik kraj, osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok mi je poplačal.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Kajti obdržal sem Gospodove poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj in njegovih zakonov nisem odvrnil od sebe.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Pred njim sem bil tudi pošten in se varoval pred svojo krivičnostjo.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Zaradi tega mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok v svojem pogledu.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega, s poštenim človekom se boš pokazal poštenega,
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
s čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal kljubovalnega.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Kajti rešil boš stiskano ljudstvo, toda ponižal boš vzvišene poglede.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Kajti prižgal boš mojo svečo. Gospod, moj Bog, bo razsvetlil mojo temo.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo in s svojim Bogom sem preskočil zid.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Glede Boga, njegova pot je popolna. Gospodova beseda je preizkušena; on je ščit vsem, ki zaupajo vanj.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? Ali kdo je skala, razen našega Boga?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Bog je ta, ki me opasuje z močjo in moje poti dela popolne.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Moja stopala dela podobna stopalom košute in me postavlja na moja visoka mesta.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Úči moje roke za vojno, tako da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja desnica me podpira in tvoja blagost me je naredila velikega.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Pod menoj si razširil moje korake, da moja stopala niso zdrsnila.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Zasledoval sem svoje sovražnike in jih dohitevam. Niti se nisem ponovno obrnil, dokler niso bili uničeni.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Ranil sem jih, da niso mogli vstati. Padli so pod moja stopala.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Kajti opasal si me z močjo za boj. Podjarmil si mi tiste, ki vstajajo zoper mene.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Prav tako si mi dal vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim te, ki me sovražijo.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Vpili so, toda nikogar ni bilo, da jih reši, celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Potem sem jih mlatil, majhne kakor prah pred vetrom. Spodil sem jih kakor nesnago na ulicah.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Osvobodil si me pred človeškimi prepiri in me naredil za poglavarja poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Takoj, ko bodo zaslišali o meni, me bodo ubogali. Tujci se mi bodo podredili.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih ograjenih prostorov.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in vzvišen naj bo Bog rešitve moje duše.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
To je Bog, ki me maščuje in ljudstva podjarmlja pod menoj.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Osvobaja me pred mojimi sovražniki. Da, dviguješ me nad tiste, ki se dvigujejo zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Zatorej se ti bom zahvaljeval med pogani, oh Gospod in prepeval hvalnice tvojemu imenu.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Svojemu kralju on daje veliko osvoboditev in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.
