Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd. Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.
Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
