< Salme 18 >

1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi gye yayimbira Mukama bwe yamuwonya abalabe be ne Sawulo. Nkwagala Ayi Mukama kubanga ggwe maanyi gange.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Mukama lwe lwazi lwange, ky’ekigo kyange ekigumu era ye mununuzi wange, ye Katonda wange era lwe lwazi lwange mwe neekweka; ye ngabo yange era ye mulokozi wange ow’amaanyi, era kye kigo kyange ekinywevu.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Nkoowoola Mukama asaana okutenderezebwa, era amponya eri abalabe bange.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Emiguwa gy’okufa gyanneetooloola; embuyaga ez’okusaanawo zansaanikira.
5 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
Ebisiba eby’amagombe byanneetooloola; n’emitego gy’okufa ne ginjolekera. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Mu nnaku yange nakoowoola Mukama; ne nkaabirira Katonda wange annyambe. Yawulira eddoboozi lyange ng’ali mu yeekaalu ye; omulanga gwange ne gutuuka mu matu ge.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Emisingi gy’ensi ne gikankana ne giyuuguuma; ensozi ne zinyeenyezebwa ne ziseeseetuka, kubanga yali asunguwadde.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Omukka ne gunyooka nga guva mu nnyindo ze. Omuliro ne guva mu kamwa ke, ne gukoleeza amanda ne gabuubuuka.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Yayabuluza eggulu n’akka wansi; ebire ebikutte nga biri wansi w’ebigere bye.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Yeebagala kerubi n’abuuka, n’aseeyeeyeza ku biwaawaatiro by’empewo.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Yafuula ekizikiza ekyamwetooloolanga okuba enkuufiira ey’ebire ebijjudde amazzi.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Okumasamasa okwali mu maaso ge ne kuva mu bire bye, n’okumyansa kw’eggulu n’omuzira.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Mukama yabwatuka ng’asinziira mu ggulu; oyo Ali Waggulu Ennyo yayogera; mu kamwa ke ne muvaamu omuzira n’okumyansa kw’eggulu.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Yalasa obusaale bwe n’asaasaanya abalabe; n’okumyansa okw’eggulu n’abawangula.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Ebiwonvu eby’omu nnyanja ne bibikkulwa n’emisingi gy’ensi ne gyeyerula olw’okunenya kwo Ayi Mukama n’olw’okubwatuka kw’omukka ogw’omu nnyindo zo.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Mukama yagolola omukono gwe ng’ali waggulu, n’ankwata n’annyinyulula mu mazzi amangi.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Yamponya abalabe bange ab’amaanyi, abankyawa, abo abaali bansinza amaanyi.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Bannumba nga ndi mu buzibu, naye Mukama n’annyamba.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
N’antwala mu kifo ekigazi n’amponya, kubanga yansanyukira nnyo.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Mukama ankoledde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, ansasudde ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Kubanga ntambulidde mu makubo ga Mukama, ne sikola kibi eri Katonda wange.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Ddala ddala amateeka ga Mukama gonna ngagondedde, era ne siva ku biragiro bye.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Sisobyanga mu maaso ge era nneekuuma obutayonoona.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Noolwekyo, Mukama ansasudde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, era ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri by’alaba.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Eri omwesigwa weeraga ng’oli mwesigwa, n’eri atalina musango weeraga nga tolina musango.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Eri abalongoofu weeraga ng’oli mulongoofu, n’eri abakyamu weeraga ng’obasinza amagezi.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Owonya abawombeefu, naye abeegulumiza obakkakkanya.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Okoleezezza ettaala yange; Ayi Mukama Katonda wange, ekizikiza kyange okimulisizza.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Bwe mbeera naawe nsobola okulumba abalabe bange; nga ndi ne Katonda wange nsobola okuwalampa bbugwe.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Katonda byonna by’akola bigolokofu; Mukama ky’asuubiza akituukiriza; era bwe buddukiro bw’abo bonna abamwekwekamu.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Kale, ani Katonda, wabula Mukama? Era ani Lwazi, wabula Katonda waffe?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Oyo ye Katonda ampa amaanyi era aluŋŋamya ekkubo lyange.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Ebigere byange abinyweza ng’eby’empeewo, n’ansobozesa okuyimirira ku ntikko z’ensozi.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Anjigiriza okulwana entalo, ne nsobola n’okuleega omutego ogw’obusaale ogw’ekikomo.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ompadde obulokozi bwo okuba engabo yange; era ompaniridde n’omukono gwo ogwa ddyo; weetoowazizza n’ongulumiza.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ongaziyirizza ekkubo ebigere byange we biyita, obukongovvule bwange ne butanuuka.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Nagoba abalabe bange embiro, ne mbakwata ne sidda mabega okutuusa nga mbazikirizza.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Nababetenta ne batasobola na kugolokoka, ne mbalinnyako ebigere byange.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ompadde amaanyi ag’okulwana; abalabe bange ne banvuunamira.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Okyusizza abalabe bange ne bankuba amabega ne badduka, ne ndyoka nsanyaawo abo bonna abankyawa.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Baalaajana naye tewaali yabawonya; ne bakaabirira Mukama, naye n’atabaddamu.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Ne mbamerengula ng’enfuufu empewo gy’efuumuula; ne mbasammula eri ng’ebisooto by’omu luguudo.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Omponyezza obulumbaganyi bw’abantu; n’onfuula omufuzi w’amawanga. Abantu be nnali simanyi ne bafuuka abaweereza bange.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Olumpulira ne baŋŋondera, bannamawanga ne bajugumira mu maaso gange.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Bannamawanga baggwaamu omutima ne bava mu bigo byabwe nga bakankana.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Mukama mulamu! Atenderezebwe, Olwazi lwange; era agulumizibwe Katonda w’obulokozi bwange.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Ye Katonda, asasula ku lwange abankola obubi era akakkanya amawanga ne ngafuga. Amponyeza abalabe bange.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ayi Mukama, ongulumizizza okusinga abalabe bange, n’onkuuma abakambwe ne batankwatako.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Noolwekyo, Ayi Mukama, nnaakutenderezanga mu mawanga, era nnaayimbanga nga ntendereza erinnya lyo.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Awa kabaka obuwanguzi obw’amaanyi, amulaga ebyekisa emirembe gyonna oyo gwe yafukako amafuta, eri Dawudi n’eri ezzadde lye.

< Salme 18 >