Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Ay-ayatenka, O Yahweh, a pagtaudan iti pigsak.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Ni Yahweh ti dakkel a batok, ti sarikedkedko, ti mangiyeg kaniak iti pannakasalaknib; isuna ti Diosko, ti dakkel a batok; Agkamangak kenkuana. Isuna ti kalasagko, ti sara ti pannakaisalakanko, ken ti natibker a pagkamangak.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Umawagak kenni Yahweh a maikari a mapadayawan, ket maisalakanakto manipud kadagiti kabusorko.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Pinulipulannak dagiti tali ni patay, ket linipusnak ti naapres a danum ti pannakadadael.
Naipulipul kaniak dagiti tali ti sheol; napalab-oganak iti silo ni patay. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Iti pannakariribukko, immawagak kenni Yahweh; nagpatulongak iti Diosko. Nangngegna ti timekko manipud iti templona; nakadanon iti presensiana ti panagpatulongko; dimmanon daytoy kadagiti lapayagna.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Kalpasanna, nagun-gon ken nadayeg ti daga; nadayeg pay ken nagungon dagiti pundasion dagiti banbantay gapu ta nakaunget ti Dios.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Rimmuar ti asuk manipud iti agongna, ken gumilgil-ayab nga apuy ti rimuar iti ngiwatna. Dimmarang dagiti beggang gapu iti daytoy.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Linukatanna dagiti langit ket bimmaba, ken adda napuskol a sipnget iti sakaananna.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Nakasakay isuna iti maysa a kerubim ket timmayab; nagpangato isuna kadagiti payyak ti angin.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Pinagbalinna ti sipnget nga abbongna, napuskol nga ulep a napno iti danum iti tangatang.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Manipud iti kimat iti sangoananna, nagtinnag dagiti uraro ken beggang.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Naggurruod ni Yahweh kadagiti langlangit! Nagpukkaw ti Kangangatoan ket nangibaon kadagiti uraro ken kimat. Imbiatna dagiti panana ket nawara dagiti kabusorna;
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
adu a kimat ti nangwarawara kadakuada.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Kalpasanna, nagparang dagiti pagayusan ti danum; nawaknitan dagiti pundasion ti lubong iti pukkawmo a makigubat, Yahweh— iti napigsa nga anges dagiti agongmo.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Inggaw-atna manipud ngato; iniggamannak! Ginuyodnak manipud iti naapres a danum.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Inispalnak manipud iti napigsa a kabusorko, manipud kadagiti gumurgura kaniak, ta napigsada unay para kaniak.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Immayda a maibusor kaniak iti aldaw ti pannakariribukko ngem ni Yahweh ti saranayko!
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Winayawayaannak iti nalawa a nawaya a lugar; insalakannak gapu ta naay-ayo isuna kaniak.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ginun-gonaannak ni Yahweh gapu iti kinalintegko; pinabaronak gapu ta nadalus dagiti imak.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Ta sinalimetmetak dagiti dalan ni Yahweh ken saanak a sidadangkes a timmallikud iti Diosko.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Ta adda idin iti sangoanak dagiti nalinteg a bilinna; kasta met dagiti alagadenna, saanak a timmallikod kadagitoy.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Saanak met a nagkurang iti sangoananna, ken inyadayok ti bagik iti basol.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Ngarud, insublinak ni Yahweh gapu iti kinalintegko, gapu ta nadalus dagiti imak iti imatangna.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Iti siasinoman a napudno, iparangmo ti bagim a napudno; iti maysa a tao nga awan pakapilawanna, iparangmo ti bagim nga awan pakapilawanna.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Iti siasinoman a nasin-aw, iparangmo ti bagim a nasin-aw; ngem nasikapka iti siasinoman a nakillo.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Ta isalakanmo dagiti maparparigat a tattao, ngem ipababam dagiti addaan napannakkel a matmata!
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Ta gangtam ti pagsilawak; Lawagan ni Yahweh a Diosko ti kasipngetak.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Ta kabaelak a lasaten ti maysa a bangen babaen kenka; babaen iti Diosko kabaelak a lagtoen ti maysa a pader.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Maipapan iti Dios: naan-anay ti wagasna. Nasin-aw ti sao ni Yahweh! Isuna ti kalasag iti amin a kumamang kenkuana.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Ta siasino ti Dios no di laeng ni Yahweh? Siasino ti maysa a dakkel a bato no di laeng ti Diostayo?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Isu ti Dios a mangmangted iti pigsak a kasla maysa a barikes, a mangikabkabil kadagiti awan pakapilawanna a tattao iti dalanna.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Papartakenna dagiti sakak a kasla maysa nga ugsa ken ikabilnak kadagiti banbantay!
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Sansanayenna dagiti imak para iti gubat ken dagiti takiagko a mangbiat iti pana a bronse.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Intedmo kaniak ti kalasag ti panangisalakanmo. Tinulongannak ti makannawan nga imam, ken pinatan-oknak ti pabormo.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Nangaramidka iti nalawa a lugar a pagbaddekak tapno saan a maikaglis dagiti sakak.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Kinamatko dagiti kabusorko ken tiniliwko ida; Saanak a nagsanud agingga a nadadaelda.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Rinumekko ida tapno saandan a makabangon; natuangda iti sakaanak.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ta inikkannak ti pigsak a kasla barikes a pakigubat; inkabilmo iti babaek dagiti tumakder a maibusor kaniak.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Intedmo kaniak dagiti teltel dagiti kabusorko; Pinarmekko dagiti gumurgura kaniak.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Nagpaarayatda, ngem awan ti uray maysa a nangisalakan kadakuada; immawagda kenni Yahweh, ngem saanna ida a sinungbatan.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Rinumekko ida iti napino a kasla tapuk iti angin; Inbellengko ida a kasla pitak kadagiti pagnaan.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Inispalnak manipud iti panagririri dagiti tattao. Pinagbalinnak nga ulo kadagiti nasion. Nagserbi kaniak dagiti tattao a saanko nga am-ammo.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Apaman a mangngegdak, agtulnogda kaniak; napilitan dagiti ganggannaet nga agruknoy kaniak.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Agpigpigerger dagiti ganggannaet a rimmuar kadagiti pagkamkamanganda.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Sibibiag ni Yahweh; mapadayawan koma ti dakkel a batok. Maitan-ok koma ti Dios ti pannakaisalakanko.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Daytoy ti Dios nga agibales para kaniak, a mangparparmek kadagiti nasion nga iturturayak.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Nawayawayaannak manipud kadagiti kabusorko! Pudno, intag-aynak iti ngatoen dagiti tattao a bumusor kaniak! Inispalnak kadagiti naranggas a tattao.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Ngarud, agyamanak kenka, Yahweh, kadagiti nasion; agkantaak a mangidaydayaw iti naganmo!
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
It-ited ti Dios ti naindaklan a balligi iti arina, ken ipakpakitana ti kinapudno iti tulagna iti pinulotanna, kenni David ken kadagiti kaputotanna iti agnanayon.
