Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Thaburi ya Daudi Nĩngwendete, Wee Jehova, o Wee hinya wakwa.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Jehova nĩwe rwaro rwakwa rwa ihiga, na rũirigo rwakwa rwa hinya, na mũkũũri wakwa; Mũrungu wakwa nĩwe rwaro rwakwa rwa ihiga, o we rĩũrĩro rĩakwa. Nĩwe ngo yakwa, na rũhĩa rwa ũhonokio wakwa, o na kĩĩhitho gĩakwa kĩrũmu.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Ngayagĩra Jehova, ũrĩa wagĩrĩire nĩkũgoocwo, na ngahonokio kuuma kũrĩ thũ ciakwa.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Mĩhĩndo ya gĩkuũ nĩyandigiicire; kĩguũ kĩa mwanangĩko gĩkĩĩhubĩkania.
Mĩhĩndo ya mbĩrĩra ĩgĩĩthiororokeria; nayo mĩtego ya gĩkuũ ĩkĩnjĩhotorera. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Mĩnyamaro-inĩ yakwa ndakaĩire Jehova; ngĩrĩrĩra Ngai wakwa aandeithie. Arĩ hekarũ-inĩ yake nĩ aaiguire mũgambo wakwa; kĩrĩro gĩakwa gĩgĩkinya harĩ we, o matũ-inĩ make.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Thĩ ĩkĩinaina na ĩgĩthingitha, nayo mĩthingi ya irĩma ĩkĩenyenya; ĩkĩinaina tondũ aarĩ mũrakaru.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Ndogo ĩkiuma maniũrũ-inĩ make ĩkĩambata na igũrũ; mwaki wa kũniinana ũkiuma kanua-inĩ gake, kanua-inĩ gake hakiuma makara mekũrĩrĩmbũka.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Aahingũrire igũrũ agĩikũrũka thĩ; matu matumanu maarĩ rungu rwa makinya make.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Aathiire akuuĩtwo nĩ ikerubi akĩũmbũka; akĩambata na igũrũ na mathagu ma rũhuho.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Aatuire nduma kĩndũ gĩake gĩa kwĩhumbĩra, hema ya kũmũthiũrũrũkĩria, o matu marĩa mathimbu ma mbura.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Kuuma ũkengi ũrĩa warĩ harĩ we, mbura ya mbembe na heni igũtũrĩkanĩria matu-inĩ make.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Jehova akĩruruma arĩ kũu igũrũ; mũgambo wa Ũrĩa-ũrĩ-Igũrũ-Mũno ũkĩiguuo.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Aikirie mĩguĩ yake, akĩharagania thũ, agĩciikĩria heni nene, agĩcingatithia.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Mĩkuru ya iria ĩkĩguũrio, nayo mĩthingi ya thĩ ĩkĩhumbũrio nĩ ũndũ wa irũithia rĩaku, Wee Jehova, na nĩ ũndũ wa ihurutana rĩa mĩhũmũ ya maniũrũ maku.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Agĩtambũrũkia guoko gwake kuuma o kũu igũrũ, akĩĩnyiita; akĩnguucia, akĩnduta maaĩ-inĩ kũrĩa kũriku.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Andeithũrire harĩ thũ yakwa ĩrĩ hinya, akĩndeithũra kũrĩ arĩa maathũire, o acio maangĩrĩtie hinya.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Manjĩhotoreire mũthenya ũrĩa ndaarĩ na mũtino, no Jehova nĩwe warĩ mũtiirĩrĩri wakwa.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Andeehire kũndũ kwariĩ; akĩndeithũra nĩ tondũ nĩakenetio nĩ niĩ.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Jehova anjĩkĩire maũndũ kũringana na ũthingu wakwa; andĩhĩte kũringana na ũtheru wa moko makwa.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Nĩgũkorwo nĩnũmĩtie njĩra cia Jehova; ndiĩkĩte ũũru ngahutatĩra Ngai wakwa.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Mawatho make mothe marĩ mbere yakwa; ndihutatĩire irĩra cia watho wake wa kũrũmĩrĩrwo.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Ngoretwo itarĩ na ũcuuke ndĩ mbere yake, na ngemenyerera ndikehie.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Jehova andĩhĩte kũringana na ũthingu wakwa, akandĩha kũringana na ũtheru wa moko makwa maitho-inĩ make.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Kũrĩ mũndũ ũrĩa mwĩhokeku ũrĩĩonanagia ũrĩ mwĩhokeku, na kũrĩ ũrĩa ũtarĩ ũcuuke ũrĩĩonanagia ndũrĩ ũcuuke,
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
kũrĩ ũrĩa wĩtheragia, ũrĩĩonanagia ũrĩ mũtheru, no kũrĩ ũrĩa ũrĩ mĩthiĩre mĩogomu, ũrĩĩonanagia ũrĩ mũmũhutatĩri.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Wee ũhonokagia andũ arĩa enyiihia, no arĩa marĩ maitho ma mwĩtĩĩo ũkamaconorithia.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Wee Jehova, ũigaga tawa wakwa wakanĩte; Ngai wakwa atũmaga nduma yakwa ĩtuĩke ũtheri.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Ndĩ na ũteithio waku no hote gũtharĩkĩra mbũtũ ya ita; ndĩ na Ngai wakwa no hote kũrũga rũthingo.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Mũrungu-rĩ, njĩra ciake nĩnginyanĩru; kiugo kĩa Jehova gĩtirĩ ihĩtia. We nĩwe ngo ya arĩa othe mehithaga harĩ we.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Nĩ ũndũ-rĩ, nũũ Mũrungu tiga Jehova? Na nũũ Rwaro rwa Ihiga tiga Ngai witũ?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Nĩ Mũrungu ũũheaga hinya na agatũma njĩra yakwa ĩkinyanĩre.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Atũmaga magũrũ makwa magĩe ihenya ta ma thwariga; aahotithagia kũrũgama kũndũ kũrĩa kũraihu.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
We nĩwe wonagia moko makwa mũrũĩre wa mbaara; moko makwa no mageete ũta wa gĩcango.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ũũheaga ngo yaku ya ũhootani, guoko gwaku kwa ũrĩo nĩkuo kũndiiragĩrĩra; ũinamagĩrĩra ũkaanenehia.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ũnjaramagĩria njĩra ya kũrĩa thiiagĩra, nĩgeetha magũrũ makwa matigatirũke.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Ndaingatithirie thũ ciakwa ngĩcikinyĩra; ndiacookire na thuutha nginya rĩrĩa cianiinirwo.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Ndacihehenjire ikĩremwo nĩ gũũkĩra; ciagũire thĩ wa magũrũ makwa.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Wee waheire hinya wa kũrũa mbaara; ũgĩgĩtũma thũ ciakwa ciinamĩrĩre magũrũ-inĩ makwa.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Watũmire thũ ciakwa ihũndũke ciũre, na niĩ ngĩniina arĩa maathũire.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Maakaire mateithio, no hatiarĩ na wa kũmahonokia, maakaĩire Jehova no ndaametĩkire.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Ndaamahũũrire makĩhinya ta rũkũngũ rũmbũrĩtwo nĩ rũhuho; ngĩmaita njĩra-inĩ ta ndooro.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Nĩũũhonoketie ngaaga gũtharĩkĩrwo nĩ andũ; ũnduĩte mũtongoria wa ndũrĩrĩ; andũ itooĩ nĩmandungatagĩra.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
O rĩrĩa maigua ngumo yakwa, nĩmanjathĩkagĩra; andũ a kũngĩ mehetaga marĩ mbere yakwa.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Othe makuuaga ngoro; mookaga makĩinainaga moimĩte ciĩhitho ciao cia hinya.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Jehova atũũraga muoyo! O we Rwaro rwakwa rwa Ihiga arogoocwo! Ngai o we Mũhonokia wakwa arotũgĩrio!
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
We nĩwe Mũrungu ũrĩa ũndĩhagĩria, agatooria ndũrĩrĩ, agaciiga rungu rwakwa,
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
o we ũũhonokagia kuuma kũrĩ thũ ciakwa. Wandũgĩririe igũrũ rĩa andũ arĩa maathũire; ũkĩndeithũra kuuma kũrĩ andũ arĩa mahũthagĩra hinya.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Nĩ ũndũ ũcio, Wee Jehova, nĩndĩrĩkũgoocaga ndĩ gatagatĩ ka ndũrĩrĩ, ndĩrĩinaga ngagooca rĩĩtwa rĩaku.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Aheaga mũthamaki wake ũhootani mũnene; onanagia ũtugi wake ũtathiraga kũrĩ ũcio wake mũitĩrĩrie maguta, kũrĩ Daudi na njiaro ciake nginya tene.
