< Salme 18 >
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Au maître-chantre. — De David, serviteur de l'Éternel, qui prononça, à la louange de l'Éternel, les paroles de ce cantique, lorsque l'Éternel l'eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül. Il dit: Je t'aime, ô Éternel, toi qui es ma force!
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
L'Éternel est mon rocher, ma forteresse et mon libérateur! Mon Dieu est le roc où je trouve un refuge, Mon bouclier, mon puissant sauveur, mon rempart!
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Je m'écrie: «Loué soit l'Éternel!» — Et je suis délivré de mes ennemis.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Les liens de la mort m'avaient enveloppé; Les torrents de la destruction m'avaient épouvanté.
5 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol )
Oui, les liens du Sépulcre m'avaient entouré; Les filets de la mort m'avaient surpris. (Sheol )
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Dans ma détresse, j'invoquai l'Éternel, Je criai vers mon Dieu. De son palais, il entendit ma voix; Les cris que je poussais vers lui parvinrent à ses oreilles.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Alors la terre fut ébranlée, et elle trembla; Les fondements des montagnes chancelèrent. Ils s'ébranlèrent, parce que l'Éternel était courroucé.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
La fumée montait de ses narines, Et de sa bouche sortait un feu dévorant: en faisait jaillir des charbons embrasés.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Il inclina les cieux et il descendit, Ayant sous ses pieds une sombre nuée.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Il était monté sur un chérubin, et il volait; Il était porté sur les ailes du vent.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Il fit des ténèbres sa retraite; déploya autour de lui, comme une tente, Des masses liquides, de sombres nuages.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Du sein de la splendeur qui le précédait, S'échappaient des nuées, de la grêle et des charbons de feu.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
L'Éternel tonna dans les cieux; Le Très-Haut fit retentir sa voix, Au milieu de la grêle et des charbons de feu.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Il lança ses flèches, et il dispersa mes ennemis; Il lança des éclairs nombreux, et ils furent mis en déroute.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Alors le lit de la mer apparut, Et les fondements du monde furent mis à découvert, A ta voix menaçante, ô Éternel, Au souffle du vent de ta colère.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Dieu étendit sa main d'en haut, et il me saisit; Il me retira des grandes eaux.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Il me délivra de mon puissant ennemi, De mes adversaires qui étaient plus forts que moi.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ils m'avaient surpris au jour de ma détresse; Mais l'Éternel a été mon appui.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Il m'a mis au large; Il m'a délivré à cause de son amour pour moi.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
L'Éternel m'a traité selon ma justice; Il a récompensé la pureté de mes mains.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Car j'ai suivi avec soin les voies de l'Éternel, Et je n'ai pas été infidèle à mon Dieu.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Tous ses commandements sont présents devant moi, Et je ne m'écarte point de ses préceptes.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
J'ai été sans reproche envers lui, Et je me suis mis en garde contre mon penchant au mal.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Oui, l'Éternel m'a traité selon ma justice, Selon la pureté de mes mains, que ses yeux ont reconnue.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Avec celui qui est, fidèle, tu es fidèle; Avec l'homme intègre, tu es intègre.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; Mais avec le pervers, tu te joues de sa perversité!
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Car c'est toi qui sauves le peuple des humbles, Et, qui abaisses les regards des superbes.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
C'est toi qui allumes mon flambeau; C'est l'Éternel, mon Dieu, qui fait resplendir mes ténèbres.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Avec toi j'attaque une troupe armée; Avec mon Dieu je franchis le rempart.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Les voies du Dieu fort sont parfaites. La parole de l'Éternel est éprouvée: Il est le bouclier de tous ceux qui cherchent leur refuge en lui.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Qui donc est Dieu, sinon l'Éternel? Qui est un rocher, sinon notre Dieu?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
C'est ce Dieu qui me ceint de force, Et qui aplanit mon chemin.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Il rend mes pieds agiles comme ceux des biches, Et il m'affermit sur les sommets.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Il exerce mes mains au combat, Et mes bras bandent un arc, d'airain.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tu me donnes pour bouclier ton puissant secours. Ta main droite me soutient, Et ta bonté me rend fort.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Tu élargis le chemin sous mes pas, Et mes pieds ne chancellent point.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Je poursuis mes ennemis, je les atteins, Et je ne reviens qu'après les avoir exterminés.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Je les écrase, et ils ne peuvent se relever: Ils tombent sous mes pieds.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Tu m'as ceint de force pour le combat; Tu fais plier sous moi mes adversaires.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Tu fais fuir devant moi mes ennemis; J'extermine ceux qui me haïssent.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ils crient, mais personne ne vient les délivrer! Ils crient vers l'Eternel, mais il ne leur répond pas.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Je les broie comme la poussière livrée au vent; Je les balaie comme la boue des rues.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Tu me fais triompher des attaques de mon peuple; Tu me places à la tête des nations. Des peuples inconnus deviennent mes sujets;
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Dès qu'ils entendent parler de moi, ils se soumettent. Les fils de l'étranger me rendent hommage.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Les fils de l'étranger sont abattus, Et ils sortent tremblants de leurs retraites.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
L'Éternel est vivant! Béni soit mon rocher! Que Dieu, mon libérateur, soit exalté!
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Ce Dieu m'assure la vengeance; Il m'assujettit les peuples.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Tu me délivres de mes ennemis; Tu m'élèves au-dessus de mes adversaires; Tu me sauves de l'homme violent.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
C'est pourquoi je te louerai, ô Éternel, parmi les nations, Et je psalmodierai à la gloire de ton nom.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
L'Éternel accorde au roi, son élu, de grandes victoires; Il exerce sa miséricorde en faveur de son oint, De David et de sa postérité, à jamais.