Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
To victorie, the word of the Lord to Dauid; which spak the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul; and he seide: Lord, my strengthe, Y schal loue thee; the Lord is my stidfastnesse, and my refuyt, and mi deliuerere.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Mi God is myn helpere; and Y schal hope in to hym. My defendere, and the horn of myn helthe; and myn vptakere.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
I schal preise, and ynwardli clepe the Lord; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
The sorewis of deth cumpassiden me; and the strondis of wickidnesse disturbliden me.
The sorewis of helle cumpassiden me; the snaris of deeth `bifor ocupieden me. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
In my tribulacioun Y inwardli clepide the Lord; and Y criede to my God. And he herde my vois fro his hooli temple; and my cry in his siyt entride in to hise eeris.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
The erthe was mouede togidere, and tremblede togidere; the foundementis of hillis weren troblid togidere, and weren moued togidere; for he was wrooth to hem.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Smoke stiede in the ire of hym, and fier brente out fro his face; coolis weren kyndlid of hym.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
He bowide doun heuenes, and cam doun; and derknesse was vndur hise feet.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
And he stiede on cherubym, and flei; he fley ouer the pennes of wyndis.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
And he settide derknesses his hidyng place, his tabernacle `in his cumpas; derk water was in the cloudes of the lowere eir.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Ful cleer cloudis passiden in his siyt; hail and the coolis of fier.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
And the Lord thundrid fro heuene; and the hiyeste yaf his vois, hail and the coolis of fier `camen doun.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
And he sente hise arowis, and distriede tho men; he multipliede leytis, and disturblide tho men.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
And the wellis of watris apperiden; and the foundementis of the erthe weren schewid. Lord, of thi blamyng; of the brething of the spirit of thin ire.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
He sente fro the hiyeste place, and took me; and he took me fro many watris.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
He delyuerede me fro my strongeste enemyes; and fro hem that hatiden me, fro thei weren coumfortid on me.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Thei camen bifor me in the dai of my turment; and the Lord was maad my defendere.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
And he ledde out me in to breede; he maad me saaf, for he wolde me.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and he schal yelde to me bi the clennesse of myn hondis.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not vnfeithfuli fro my God.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
For alle hise domes ben in my siyt; and Y puttide not awei fro me hise riytfulnessis.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
And Y schal be vnwemmed with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and bi the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
With the hooli, thou schalt be hooli; and with `a man innocent, thou schalt be innocent.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
And with a chosun man, thou schalt be chosun; and with a weiward man, thou schalt be weiward.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
For thou schalt make saaf a meke puple; and thou schalt make meke the iyen of proude men.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
For thou, Lord, liytnest my lanterne; my God, liytne thou my derknessis.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
For bi thee Y schal be delyuered fro temptacioun; and in my God Y schal `go ouer the wal.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Mi God, his weie is vndefoulid, the speches of the Lord ben examyned bi fier; he is defendere of alle men hopynge in hym.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
For whi, who is God out takun the Lord? ethir who is God outakun oure God?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
God that hath gird me with vertu; and hath set my weie vnwemmed.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Which made perfit my feet as of hertis; and ordeynynge me on hiye thingis.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Which techith myn hondis to batel; and thou hast set myn armys as a brasun bouwe.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
And thou hast youe to me the kyueryng of thin helthe; and thi riythond hath vptake me. And thi chastisyng amendide me in to the ende; and thilke chastisyng of thee schal teche me.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Thou alargidist my paaces vndur me; and my steppis ben not maad vnstidefast.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Y schal pursue myn enemyes, and Y schal take hem; and Y schal not turne til thei failen.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
I schal al to-breke hem, and thei schulen not mowe stonde; thei schulen falle vndur my feet.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
And thou hast gird me with vertu to batel; and thou hast `supplauntid, ether disseyued, vndur me men risynge ayens me.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
And thou hast youe myn enemyes abac to me; and thou hast distried `men hatynge me.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Thei crieden, and noon was that maad hem saaf; `thei crieden to the Lord, and he herde not hem.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
And Y schal al to-breke hem, as dust bifor the face of wynd; Y schal do hem awei, as the cley of stretis.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Thou schalt delyuere me fro ayenseiyngis of the puple; thou schalt sette me in to the heed of folkis.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
The puple, which Y knewe not, seruede me; in the herynge of eere it obeiede to me.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Alien sones lieden to me, alien sones wexiden elde; and crokiden fro thi pathis.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
The Lord lyueth, and my God be blessid; and the God of myn helthe be enhaunsid.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
God, that yauest veniaunces to me, and makist suget puplis vndur me; my delyuerere fro my wrathful enemyes.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
And thou schalt enhaunse me fro hem, that risen ayens me; thou schalt delyuere me fro a wickid man.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Therfor, Lord, Y schal knouleche to thee among naciouns; and Y schal seie salm to thi name.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Magnyfiynge the helthis of his kyng; and doynge merci to his crist Dauid, and to his seed til in to the world.
