Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
