Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Aka mawt ham, A thunkha boeih kah kut neh Saul kut lamkah a BOEIPA loh a huul khohnin vaengah hekah laa lung he BOEIPA taengah aka thui David, BOEIPA sal kah Te dongah, “Kai kah ka thadueng, BOEIPA nang te kan haidam,” a ti.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
BOEIPA tah ka thaelpang, ka rhalvong neh kai aka hlawt, ka Pathen, ka lungpang la om. Amah dongah ka ying tih ka photling, daemnah molsom, neh ka imsang la om.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Thang then ham aka koih BOEIPA te ka khue vaengah ka thunkha rhoek kut lamkah ka daem.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dueknah rhuihet loh kai n'yen tih aka muen soklong loh kai n'let sak.
Saelkhui kah rhuihet loh kai m'ven tih dueknah hlaeh loh kai m'mah. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Ka kho a bing vaengah BOEIPA te ka khue tih ka Pathen taengah ka pang. A bawkim lamloh ka ol a yaak tih ka pang ol loh amah hmai neh a hna khuila a pha.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Te vaengah diklai tuen tih hinghuen. Amah taengah a sai dongah tlang yung rhoek khaw tlai uh tih tuen uh.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
A hnarhong lamkah hmaikhu thoeng tih a ka lamkah hmai loh a laeh vaengah hmai-alh khaw tak.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Te phoeiah vaan te a koiloep tih a suntlak vaengah yinnah tah a kho hmui la pawk.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Cherub dongah ngol bal tih a ding vaengah khohli phae soah ding hang.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Khohmuep te a kaepvai kah a hlipyingnah la, khomong khomai kah tamyin tui te a dungtlungim la a khueh.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Amah hmai kah a aa te a khomai khui lamkah rhael neh hmai alh la coe.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Te phoeiah BOEIPA tah vaan lamkah loh ha kawk tih Khohni loh a ol a huel vaengah rhael neh hmai alh la thoeng.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
A thaltang a kah tih amih te a taek a yaak. Rhaek neh a daeh tih amih te a khawkkhek.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Na thintoek kah na hiil yilh neh BOEIPA nang kah tluungnah dongah sokca kah tui phoe tih lunglai khaw a yung hoep.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
A sang lamloh yueng uh tih tui dueng khui kah kai he n'tuuk tih n'doek.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Kai ham tah tlung uh coeng dae ka thunkha hlangtlung taeng lamkah neh ka lunguet taeng lamloh kai n'huul.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ka rhainah khohnin ah amih loh kai m'mah uh cakhaw kai ham tukcawt longkhawn la BOEIPA om.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Tedae ka khuiah a naep dongah kai he a hoengpoeknah la n'thak tih kai n'pumcum sak.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ka duengnah bangla BOEIPA loh kai n'thuung tih ka kut kah cimcaihnah vanbangla kai taengah ha mael.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
BOEIPA kah longpuei ka ngaithuen tih ka Pathen taeng lamkah ka poehlip van pawh.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Te dongah a laitloeknah boeih te kamah hmai ah ka khueh tih a khosing te kamah taeng lamkah ka phaelh pawh.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Amah hmaiah cuemthuek la ka om tih kamah kathaesainah lamloh khaw ka cue uh.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Te dongah ka duengnah neh amah mikhmuh ah ka kut kah cimcaihnah vanbangla kai taengah BOEIPA loh n'thuung coeng.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Hingcim taengah uepom la na om tih, cuemthuek hlang taengah na cungkuem coeng.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Aka meet uh taengah na meet uh tih voeldak te tah na hnueih.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Namah loh pilnam mangdaeng te na khang tih mikhmuh kah aka pomsang rhoek khaw na kunyun sak.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Ka BOEIPA Pathen namah loh ka hmaithoi nan tok tih ka hmaisuep khaw a tue.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Namah neh caem ka poeng tih ka Pathen nen tah pangbueng khaw ka poe thai.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Pathen tah a longpuei khangmai tih BOEIPA tah olthui a cimcaih dongah anih khuiah aka ying boeih ham tah photling la a om pah.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
BOEIPA phoeiah Pathen te unim? Mamih kah Pathen phoeiah tah unim lungpang bal?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Pathen loh kai he khuehtawn m'vah sak tih, ka longpuei khangmai la a khueh.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Ka kho he sayuk bangla han saii tih, ka hmuensang ah kai m'pai sak.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Ka kut he caemtloek ham a cang tih, ka ban loh rhohum lii khaw a phuk thai.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Namah kah khangnah photling te kai taengah nan paek tih, na bantang kut loh kai n'duel. Te dongah na kodonah neh kai nan rhoeng sak.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka kungdak kah ka kholaeh khaw na aeh dongah ka kho paloe pawh.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Ka thunkha rhoek te ka hloem tih amih te ka kae phoeiah amih ka khah hlanah ka balkhong moenih.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Amih te ka phop daengah ni thoo uh thai pawt tih ka kho tangah a bakop uh.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Caemtloek ham khaw kai he thadueng nan vah sak tih kai aka tlai thil rhoek te kamah hmuila na koisu.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Te dongah ka thunkha rhoek kah a rhawn te kai taengah na duen sak tih ka lunguet te ka biit.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
BOEIPA taengah pang uh coeng dae khang voel pawt tih amih te doo voel pawh.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Te dongah amih te khohli hman kah laipi bangla ka neet tih long kah tangnong bangla ka hawk.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Pilnam kah tuituknah khui lamkah kai nan hlawt. Namtom kah a lu la kai nan khueh ming pawt pilnam loh kai taengah tho a thueng.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Ka ol te a hna dongah olthang la a yaak uh vaengah kholong ca rhoek loh kai taengah mai a tum uh.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Kholong ca rhoek loh tahah uh tih amamih vongtung khui lamkah samoe uh.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
BOEIPA he hingnah la a om dongah ka lungpang tah a yoethen pai tih ka daemnah Pathen tah pomsang pai saeh.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Pathen loh kai hamla tawnlohnah a paek dongah kai dangah ni pilnam a voek.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ka thunkha rhoek taeng lamkah kai nan hlawt, kai aka tlai thil soah kai nan pomsang bal. Hlang kah kuthlahnah lamkah kai nan huul.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Te dongah BOEIPA nang te namtom taengah kan uem vetih na ming te ka tingtoeng ni.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
A manghai kah khangnah tah len khaw len pai. Te dongah ni sitlohnah he a koelh taengah khaw, David neh a tiingan taengah khaw kumhal duela a saii pah.
