Salme 17
1 (En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Dawutning duasi: — Heqqaniy telepni angla, i Perwerdigar, méning nidayimgha köngül qoyghin; Méning duayimgha qulaq salghin, U yalghanchi lewlerdin chiqqan emes.
2 Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
Huzurungdin hökümüm chiqirilghay! Közüng néme durus ikenlikini perq etkey!
3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Sen méning qelbimni sinighansen, Sen kéchidimu manga yéqinliship közetting; Sen méni tawlap közüngdin kechürdingsen, Méningdin héchbir sewenlik tapalmiding; Könglümde: Aghzim itaetsizlik qilmisun! — dep niyet qildim.
4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Adem balilirining hayattiki ishlirida, Lewliringdin chiqqan sözler bilen zorawanlarning yolliridin özümni néri qildim.
5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
Méning qedemlirim yolliringdin chiqmighan, Putlirim téyilip ketmigen.
6 Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
Men Sanga iltija qildim, Chünki tileklirimni ijabet qilisen, i Tengrim; Manga qulaq salghin, Sözlirimni anglighin.
7 Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
I, Özüngge tayan’ghanlarni qarshi chiqquchilardin ong qolung bilen Qutquzghuchi, Karametliringni körsitip, özgermes muhebbitingni ayan qilghaysen!
8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Méni köz qarichuqungdek saqlighaysen; Qanatliring sayiside méni yoshurghaysen;
9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
Méni bulimaqchi bolghan rezil ademlerdin, Méni qorshiwalghan esheddiy küshendilirimdin yoshurghin;
10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Ularning baghrini may qaplap, qétip ketken; Ularning éghizliri tekebburlarche sözleydu;
11 De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
Ular yolimizni toriwélip, Bizni yerge urushqa közini alaytip,
12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
Oljigha ach közlük bilen tikilgen shirdek, Yoshurun jaylarda marap yüridighan yash shirdektur.
13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Ornungdin turghaysen, i Perwerdigar, Uning yolini tosup, yer bilen yeksan qilghaysen, Jénimni rezil ademdin qutquzghin, qiliching bilen;
14 fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
[Méni] Öz qolung bilen kishilerdin, Yeni mushu dewrdiki kishilerdin qutquzghin; Ularning nésiwisi bolsa mushu dunyadiladur; Sen ularning qarnini németliring bilen toldurisen; Ularning köngli perzentliri bilen qandi, Balilirigha bayliqlirini qalduridu.
15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
Men bolsam, heqqaniyliqta yüzüngge qarighuchi bolimen; Oyghan’ghinimda, Séning didaringdin söyünimen!
