< Salme 149 >
1 Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling!
Synger Herren en ny Sang, hans Lovsang i de helliges Menighed!
2 Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn,
Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge!
3 de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;
De skulle love hans Navn med Dans, de skulle lovsynge ham til Tromme og Harpe.
4 thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.
Thi Herren har Behagelighed til sit Folk, han pryder de sagtmodige med Frelse.
5 De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,
De hellige skulle glæde sig i Herlighed, de skulle synge med Fryd paa deres Leje.
6 med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd
De skulle ophøje Gud med deres Strube, og der skal være et tveægget Sværd i deres Haand
7 for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene,
for at øve Hævn paa Hedningerne og Straf paa Folkeslægterne;
8 for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern
for at binde deres Konger med Lænker og deres Hædersmænd med Jernbolte;
9 og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! -
for at fuldbyrde paa dem den Dom, som staar skreven! Det er Æren for alle hans hellige. Halleluja!