Salme 147
1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Hemdusana! Yahni medhiyilenglar! Berheq, bundaq qilish shérindur; Xudayimizni küylenglar! Medhiye oqush insan’gha yarishidu.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Perwerdigar Yérusalémni bina qilmaqta; Israilning sürgün qilin’ghanlirini U yighip kélidu;
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
U köngli sunuqlarni dawalaydu; Ularning yarilirini tangidu.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
U yultuzlarning sanini sanaydu; Ularning hemmisige bir-birlep isim qoyidu.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Ulughdur Rebbimiz, zor qudretliktur; Uning chüshinishi cheksizdur.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Perwerdigar yawash möminlerni yölep kötüridu; Rezillerni yergiche töwen qilidu.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Perwerdigargha teshekkürler bilen naxsha éytinglar; Küylerni chiltargha tengshep éytinglar!
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
U asmanni bulutlar bilen qaplitidu, Zémin’gha yamghurni békitidu, Taghlarda ot-chöplerni östüridu;
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Mallargha ozuq, Tagh qaghisining chüjiliri zarlighanda, ulargha ozuq béridu;
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
At küchidin U zoq almaydu; Ademning chebdes putlirini xursenlik dep bilmeydu;
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
Perwerdigar belki Özidin eyminidighanlarni, Özining özgermes muhebbitige ümid baghlighanlarni xursenlik dep bilidu.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Perwerdigarni maxtanglar, i Yérusalém; Xudayingni medhiyile, i Zion.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Chünki U derwaziliringning taqaqlirini mehkem qilidu; Séningde turuwatqan perzentliringge bext-beriket berdi.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
U chet-chégraliringda aram-tinchliq yürgüzidu, Séni bughdayning ésili bilen qanaetlendüridu.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
U Öz emr-bésharetlirini yer yüzige ewetidu; Uning söz-kalami intayin téz yügüridu.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
U aq qarni yungdek béridu, Qirawni küllerdek tarqitidu.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Uning muzini nan uwaqliridek qilip parchiliwétidu; Uning soghuqi aldida kim turalisun?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
U sözini ewetip, ularni éritidu; Uning shamilini chiqirip, sularni aqquzidu.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
U Öz söz-kalamini Yaqupqa, Belgilimilirini hem hökümlirini Israilgha ayan qilidu;
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
U bashqa héchbir elge mundaq muamile qilmighandur; Uning hökümlirini bolsa, ular bilip baqqan emes. Hemdusana!
