< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Hvalite Gospoda, kajti dobro je peti hvalnice našemu Bogu, kajti to je prijetno in hvala je ljubka.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Gospod je zgradil Jeruzalem; skupaj zbira Izraelove pregnance.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
Ozdravlja potrte v srcu in povezuje njihove rane.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
Šteje število zvezd, vse jih kliče po njihovih imenih.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Velik je naš Gospod in zelo močan, njegovo razumevanje je neskončno.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Gospod dviguje krotke; zlobne podira k tlom.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Pojte Gospodu z zahvaljevanjem, našemu Bogu pojte hvalo na harfo,
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
ki nebo pokriva z oblaki, ki za zemljo pripravlja dež, ki daje travi, da raste po gorah.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
On daje živali njeno hrano in mladim krokarjem, ki kličejo.
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Ne razveseljuje se v moči konja. Ne veseli se človeških nog.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
Gospod se veseli tistih, ki se ga bojijo, tistih, ki upajo v njegovo usmiljenje.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Hvali Gospoda, oh Jeruzalem, hvali svojega Boga, oh Sion.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Kajti utrjuje zapahe tvojih velikih vrat, tvoje otroke je blagoslovil znotraj tebe.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Na tvojih mejah daje mir in te nasičuje z najodličnejšo pšenico.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Svojo zapoved pošilja na zemljo; njegova beseda teče zelo naglo.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Sneg daje kakor volno, slano razsiplje kakor pepel.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Svoj led meče kakor koščke; kdo lahko obstane pred njegovim mrazom?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
Razpošilja svojo besedo in jih topi; svojemu vetru povzroča, da piha in vodam, [da] tečejo.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Svojo besedo kaže Jakobu, svoje zakone in svoje sodbe Izraelu.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Z nobenim narodom ni tako postopal in glede njegovih sodb, jih oni niso spoznali. Hvalite Gospoda.

< Salme 147 >