< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Treño t’Ià! Amy te soa ty fijejoañe aman’ Añaharentika; toe fanjàka naho mañeva ty fandrengeañe Aze.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Ampitomboe’ Iehovà t’Ierosalaime: atonto’e o añombelahi-mavo’ o nte-Israeleoo.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
Jangane’e ty mikoretse añ’arofo, ho bandie’e o fere’eo.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
Volilie’e ty ia’ o vasiañeo; songa kanjie’e ami’ty añara’e.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Jabahinake i Talèn-tikañey, ra’elahy an-kafatrarañe; tsy taka-jehèñe ty hilala’e.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Tohaña’ Iehovà o mirèkeo, gorè’e an-tane ty lo-tsereke.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Sabò am-pañandriañañe t’Iehovà; Rengeo t’i Andrianañahare am-piarahañe marovany,
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Ie ty mpandafike rahoñe an-dikerañe eñe, naho mpañajary orañe an-tane atoy, naho mampitiry ahetse am-bohitse ey.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Fahana’e hàneñe o bibio, naho o ana-koàke migagakeo.
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Tsy ty haozara’ o soavalao ty mahahaha Aze, tsy ty kitson-dahilahy ro ifalea’e.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
Ondaty mañeveñe ama’eo ro noro’ Iehovà, o mpitamà ty hafatram-pikokoa’eo.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Rengeo t’Iehovà, ry Ierosalaime; onjono t’i Andrianañahare’o, ry Tsiône.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Fa nampifatrare’e o sikadan-dalam-bei’oo; tahie’e o ajalahy ama’oo.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Ampierañerañe’e o efe-tane’oo, vaho ampieneña’e ampemba soa.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Ahitri’e mb’an-tane atoy o fetse’eo, mipirirìtse o taro’eo.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Anjotsoa’e oram-panala hoe volon’ añondry; afiafia’e hoe lavenoke ty fanala.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Afitse’e ami’ty minjikio’e ty havandra’e, ia ty mahafijohañe miatreke ty fangoratsaha’e.
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
Irahe’e mb’eo o tsara’eo le mitranake iereo; ampitiofe’e o tio’eo, vaho ampidoañe’e rano.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Talilie’e am’ Iakobe ty tsara’e; am’ Israele o fañè’eo naho o fepè’eo.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Tsy nanoe’e izay o tane ila’eo; tsy fohi’ iereo o nafè’eo. Treño t’Ià.

< Salme 147 >