Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Mutendereze Mukama! Kubanga kirungi okutenderezanga Katonda waffe; kubanga ajjudde ekisa, n’oluyimba olw’okumutenderezanga lumusaanira.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Mukama azimba Yerusaalemi; era akuŋŋaanya Abayisirayiri abaali mu buwaŋŋanguse.

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

Azzaamu amaanyi abo abalina emitima egimenyese, era ajjanjaba ebiwundu byabwe.

4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

Mukama ategeka omuwendo gw’emmunyeenye; era buli emu n’agituuma erinnya.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Mukama waffe mukulu era wa kitiibwa; amaanyi g’obuyinza bwe tegatendeka, n’okutegeera kwe tekuliiko kkomo.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Mukama awanirira abawombeefu, naye abakola ebibi abasuulira ddala wansi.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Muyimbire Mukama ennyimba ez’okumwebaza; mumukubire entongooli ezivuga obulungi.

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

Mukama abikka eggulu n’ebire, ensi agitonnyeseza enkuba, n’ameza omuddo ne gukula ku nsozi.

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Ente aziwa emmere, ne bannamuŋŋoona abato abakaaba abaliisa.

10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Essanyu lya Mukama teriri mu maanyi ga mbalaasi, wadde mu magulu g’omuntu,

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

wabula Mukama asanyukira abo abamussaamu ekitiibwa, era abalina essuubi mu kwagala kwe okutaggwaawo.

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Tendereza Mukama ggwe Yerusaalemi, tendereza Katonda wo ggwe Sayuuni,

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

kubanga ebisiba enzigi zo, ye abinyweza, n’abantu bo abasulamu n’abawa omukisa.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

Aleeta emirembe ku nsalo zo; n’akukkusa eŋŋaano esinga obulungi.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Aweereza ekiragiro kye ku nsi; ekigambo kye ne kibuna mangu.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

Ayaliira omuzira ku ttaka ne gutukula ng’ebyoya by’endiga enjeru, n’omusulo ogukutte n’agusaasaanya ng’evvu.

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Omuzira agukanyuga ng’obuyinjayinja; bw’aleeta obutiti ani ayinza okubusobola?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Mukama aweereza ekigambo kye, omuzira ne gusaanuuka; n’akunsa empewo, amazzi ne gakulukuta.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

Yategeeza Yakobo ekigambo kye; Isirayiri n’amanya amateeka ga Mukama n’ebiragiro bye.

20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Tewali ggwanga na limu lye yali akolaganye nalyo bw’atyo; amawanga amalala tegamanyi mateeka ge. Mutendereze Mukama!