< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Hallelujah! Denn es ist gut Psalmen zu singen unserem Gott, denn es ist lieblich; ziemend ist Lob.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Jehovah baut Jerusalem, Er faßt zusammen die Verstoßenen Israels.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
Er heilt, die gebrochenen Herzens sind, und verbindet ihre Schmerzen.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
Der Sterne Zahl berechnet Er, sie alle nennt Er mit Namen.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Groß ist unser Herr und hat viel Kraft, und unermeßlich ist Seine Einsicht.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Jehovah läßt feststehen die Elenden, Er erniedrigt die Ungerechten bis zur Erde.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Singet Jehovah zu mit Bekennen, singet Psalmen unserem Gott zur Harfe!
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Die Himmel deckt Er mit dichten Wolken, Regen bereitet Er der Erde, läßt auf den Bergen Gras sprossen.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Er gibt dem Vieh seine Nahrung den jungen Raben, die Ihn anrufen.
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Er hat nicht Lust an Rosses Macht, noch an des Mannes Beinen Wohlgefallen.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
Jehovah hat Wohlgefallen an denen, die Ihn fürchten, die auf Seine Barmherzigkeit warten.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Preise Jehovah, o Jerusalem, lobe deinen Gott, o Zion.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Weil Er die Riegel deiner Tore stark gemacht, gesegnet deine Söhne in deiner Mitte.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Der deiner Grenze Frieden setzt, dich mit des Weizens Fett sättigt.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Der auf die Erde sendet Seine Rede, so daß in Eile läuft dahin Sein Wort.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Der Schnee wie Wolle gibt, wie Asche den Reif ausstreut.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Der Sein Eis wie Brocken wirft. Vor Seinem Froste, wer kann stehen?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
Er sendet Sein Wort und schmelzt sie, läßt wehen Seinen Wind; es rieseln die Wasser.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Jakob sagt Er an Sein Wort, Israel Seine Satzungen und Rechte.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Nicht also tat Er irgendeiner Völkerschaft, und sie kennen die Rechte nicht. Hallelujah!

< Salme 147 >