< Salme 147 >

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Louez le Seigneur, car il est bon; qu’on célèbre notre Dieu, car il est aimable: à lui conviennent les louanges.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
L’Eternel rebâtira Jérusalem, il y rassemblera les débris dispersés d’Israël.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
C’Est lui qui guérit les cœurs brisés et panse leurs douloureuses blessures.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
Il détermine le nombre des étoiles, à elles toutes il attribue des noms.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Grand est notre Maître et tout-puissant, sa sagesse est sans limites.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
L’Eternel soutient les humbles, il abaisse jusqu’à terre les méchants.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Entonnez des actions de grâce en l’honneur de l’Eternel. Célébrez notre Dieu au son de la harpe.
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
C’Est lui qui couvre le ciel de nuages, prépare la pluie pour la terre, fait pousser l’herbe sur les montagnes.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Il donne leur pâture aux bêtes, aux petits des corbeaux qui la réclament.
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Il ne prend point plaisir à la vigueur du coursier, il ne tient pas à l’agilité de l’homme;
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
ce qu’il aime, l’Eternel, ce sont ses adorateurs, ceux qui ont foi en sa bonté.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Célèbre, ô Jérusalem, l’Eternel, glorifie ton Dieu, ô Sion!
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
Car il a consolidé les barres de tes portes, il a béni tes fils dans ton enceinte,
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
C’Est lui qui a fait régner la paix sur ton sol, qui te rassasie de la moelle du froment.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Il envoie ses ordres sur la terre, sa parole vole avec une extrême rapidité.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Il répand la neige comme des flocons de laine, sème le givre comme de la cendre.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Il lance des glaçons par morceaux: qui peut tenir devant ses frimas?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
Il émet un ordre, et le dégel s’opère; il fait souffler le vent: les eaux reprennent leur cours.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Il a révélé ses paroles à Jacob, ses statuts et ses lois de justice à Israël.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Il n’a fait cela pour aucun des autres peuples; aussi ses lois leur demeurent-elles inconnues. Alléluia!

< Salme 147 >