Salme 147
1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Alleluya. Herie ye the Lord, for the salm is good; heriyng be myrie, and fair to oure God.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
The Lord schal bilde Jerusalem; and schal gadere togidere the scateryngis of Israel.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
Which Lord makith hool men contrit in herte; and byndith togidere the sorewes of hem.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
Which noumbrith the multitude of sterris; and clepith names to alle tho.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Oure Lord is greet, and his vertu is greet; and of his wisdom is no noumbre.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
The Lord takith vp mylde men; forsothe he makith low synneris `til to the erthe.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Bifore synge ye to the Lord in knoulechyng; seye ye salm to oure God in an harpe.
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Which hilith heuene with cloudis; and makith redi reyn to the erthe. Which bryngith forth hei in hillis; and eerbe to the seruice of men.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Which yyueth mete to her werk beestis; and to the briddys of crowis clepinge hym.
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
He schal not haue wille in the strengthe of an hors; nether it schal be wel plesaunt to hym in the leggis of a man.
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
It is wel plesaunt to the Lord on men that dreden hym; and in hem that hopen on his mercy.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Jerusalem, herie thou the Lord; Syon, herie thou thi God.
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
For he hath coumfortid the lockis of thi yatis; he hath blessid thi sones in thee.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Which hath set thi coostis pees; and fillith thee with the fatnesse of wheete.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Which sendith out his speche to the erthe; his word renneth swiftli.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Which yyueth snow as wolle; spredith abrood a cloude as aische.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
He sendith his cristal as mussels; who schal suffre bifore the face of his cooldnesse?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
He schal sende out his word, and schal melte tho; his spirit schal blowe, and watris schulen flowe.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Which tellith his word to Jacob; and hise riytfulnessis and domes to Israel.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
He dide not so to ech nacioun; and he schewide not hise domes to hem.
