Salme 147
1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
Bawipa taw kyihcah lah uh. Ningmih Khawsa venawh kyihcahnaak laa sak ve leek nawh amah zoeksang doena kyihcah ve zeel aham awm mah hy!
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
Bawipa ing Jerusalem ce thawh tlaih nawh; thlang a qam na ak pla Israelkhqi ce cawi tlaih hy.
3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
Kawlung ak kqek khqi ce qoei sak nawh a ngawha khqi ce zeen pehy.
4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
Aihchikhqi boeih ce noet nawh ang ming ing khy boeih hy.
5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
Bawipa taw bau soeih nawh, ak tha awm soeih hy; a simnaak ing dytnaak am tahy.
6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
Dung voeng na ak awm thlangkhqi ce Bawipa ing dawm a hlai hy, cehlai thlakchekhqi cetaw dek na khawng hy.
7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
Zeel awi kqawn doena Bawipa venawh laa sa lah uh; tingtoeng ningnih Khawsa venawh tumding tum lah uh.
8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
Khawnghi ce myi ing zawl hy; khawmdek awh khaw tlan sak nawh tlangkhqi awh sai cawt sak hy.
9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
Khqin ce buh pe nawh vangaak ca ak khy khqi awm buh pehy.
10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
Anih a zeelnaak taw meqang ak thaawmnaak awh amni, ak kawzeelnaak awm thlanghqing a khawkhqi awh amni;
11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
Bawipa a zeelnaak taw amah ak kqihkhqi ingkaw amak dyt thai a lungnaak ak ngaih-ukhqi ak khan awh ni a awm.
12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
Aw Jerusalem, Bawipa ce zoeksang lah; Aw Zion, na Khawsa ce kyihcah lah,
13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
anih ing na vawk chawh tlangkhqi ce zoseennaak pehy.
14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
Na qamqi ak khan awh qoepnaak sai nawh buh ak tui soeih ing nak phoen phyi law sak hy.
15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
Ak awipeek ce khawmdek awh nuk tyi law nawh; ak awi ce ang tawnna dawng hy.
16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
Vyl ce tuu myi amyihna theh nawh maikhu amyihna vyl pai bawk ding sak hy.
17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
Reel ce lunkqel amyihna hlah hy. Tuikhal a dingnaak awh u nu ak dyi thai kaw?
18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
Ak awi ce tyi nawh tui na zut sak hy; zilhding law sak nawh, tui ce lawng hy.
19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
Jakob a venawh ak awi ce dang pe sak nawh a cawngpyinaak awi ingkaw ak awitlyhnaak ce Israel a venawh dang sak hy.
20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
Qapchang thlang a hamna ve ve am sai pehy, cekkhqi ing a cawngpyinaak awi ce am sim uhy. Bawipa taw kyihcah lah uh.
