Salme 146

1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Halleluja! Min sjel, lov Herren!

2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

4 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

8 HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!