Salme 146

1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Treño t’Ià! Rengeo t’Iehovà, ty troko.

2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Ho rengeko t’Iehovà kanao veloñe; hisabo an’Andrianañahareko te izaho mbe atoy.

3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Ko iatoa’ areo o roandriañeo, naho o ana-ondatio fa tsy maha-rombake.

4 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

Miakatse mb’eo ty kofò’e, mimpoly mb’an-tane ao; modo amy andro zay avao ty fañereñerea’e.

5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

Haha naho t’i Andrianañahare’ Iakobe ro mpañimb’ aze. naho Iehovà Andrianañahare’e ro fisalalà’e,

6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

I nanao i likerañey naho ty tane toiy, i riakey, naho ze he’e ama’e ao, i mitan-ty hatò nainai’ey,

7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

I mpañomey to o volevoleñeoy, i manjotso mahakama amo salikoeñeoy. Iehovà ro mpañaha o mirohio,

8 HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Mampibeake ty goa t’Iehovà; onjone’ Iehovà o mivohotseo, kokoa’ Iehovà o vantañeo.

9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Ambena’ Iehovà o ambahinio, onjone’e ty bode-rae naho ty vantotse, fe akelokelo’e ty lala’ i lo-tserekey.

10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Hifehe nainai’e t’Iehovà, Andrianañahare’o, ry Tsiône, mb’am-pigadoñan-tariratse añe, Treño t’Ià.