Salme 146

1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

Tendereza Mukama! Tendereza Mukama ggwe emmeeme yange!

2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

Nnaatenderezanga Mukama ennaku zonna ez’obulamu bwange; nnaayimbanga okutendereza Katonda wange nga nkyali mulamu.

3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Teweesiganga bafuzi, wadde abantu obuntu omutali buyambi.

4 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

Kubanga bafa ne bakka emagombe; ne ku lunaku olwo lwennyini, byonna bye baba bateeseteese ne bifa.

5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

Yeesiimye oyo ayambibwa Katonda wa Yakobo; ng’essuubi lye liri mu Mukama Katonda we,

6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

eyakola eggulu n’ensi n’ennyanja ne byonna ebirimu, era omwesigwa emirembe gyonna.

7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

Atereeza ensonga z’abajoogebwa mu bwenkanya, n’abalumwa enjala abawa ebyokulya. Mukama asumulula abasibe.

8 HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Mukama azibula amaaso ga bamuzibe, era awanirira abazitoowereddwa. Mukama ayagala abatuukirivu.

9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Mukama alabirira bannamawanga, era ayamba bamulekwa ne bannamwandu; naye ekkubo ly’abakola ebibi alifaafaaganya.

10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Mukama anaafuganga emirembe gyonna, Katonda wo, Ayi Sayuuni, anaabanga Katonda wa buli mulembe. Mutendereze Mukama!