Salme 144

1 (Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

Nkunga Davidi. Bika, nzitusu wuba kuidi Yave, ditadi diama; weti longa mioko miama mu nuana mvita ayi minlembo miama mu nuana khindu.

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

Niandi Nzambi ama yi luzolo ayi tinunu kiama niandi suamunu kiama kingolo ayi niandi nkuidi ama, niandi nkaku ama; mu niandi ndieti suamina ayi niandi wuntulanga batu ku tsi luyalu luama.

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

A Yave, buna mutu niandi nani muingi wumbelanga mayindu; muana mutu muingi wunyindulanga e?

4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Mutu dedakani banga phemo; bilumbu biandi bidi banga kitsusula kimvioka.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Vasa diyilu diaku, a Yave, ayi kuluka; simba miongo muingi mitotula muisi.

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Fidisa zitsiemo ku ntuala ayi sasikisa bambeni ziama. Loza madionga maku ayi wuba zimbikisa.

7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Yalumuna koko kuaku bu widi ku yilu; wuphukisa ayi wukhula mu minlangu mi nguma ayi mu mioko mi banzenza,

8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

bobo miunu miwedi luvunu; bobo mioko mi lubakala mibeki mayuya.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Ndiela kuyimbidila nkunga wumona, a Nzambi. Mu siku ki kumi di minsinga, kioki beti tedila Lila, ndiela bula miziki,

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

Kuidi mutu wowo wumvananga kuidi mintinu ndungunu, mutu wowo wunkulanga kisadi kiaku Davidi mu sabala kimvondanga.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Wuphukisa ayi wukhula mu mioko mi banzenza; bobo miunu miwedi luvunu bobo mioko mi lubakala mibeki mayuya.

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Buna bana beto babakala, mu bumuana buawu bela ba banga bikunusu binyundukanga bumboti. Bana beto babaketo bela ba banga makunzi mafikulu; mammonisanga kitoko ki buangu.

13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

Bilundulu bieto biela ba biwala mu kadika ntindu wu bidia; minkangu mieto mi mamemi miela buelama ayi buelama mu zimili zi zimili mu makumi ma zimili mu zitsola zieto.

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

Zingombi zieto zikheto ziela nata mfuna wungolo, mavudu malendi ba ko mu bibaka bieto kadi buela kuenda mu kivika, yamikina ku ziphasi kulendi ba diaka ko mu zinzila zieto.

15 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Lusakumunu kuidi batu bobo mambu mama meti vangama. Lusakumunu kuidi batu bobo Yave kadidi Nzambi.