Salme 144

1 (Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

KAPING ong Ieowa ai paip, me kin padaki ong pa i kat pei, o sondin pa i kat mauin.

2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

Komui ai mak, o ai kel, o ai imateng ileile, o ai saundor, o pere pa i, i me i kin liki, me kin kaloedi ong ia ngai aramas akan.

3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

Dakot aramas o, pwe komui kin kotin kupukupura i, de nain aramas, pwe komui kin kotin apapwali i?

4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

Aramas amen dueta sota meakot, a ansau kin tangwei dueta mota.

5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

Maing Ieowa, kotikidi sapwilim ar lang akan o kotidi dong kit, kotin sair nana kan, pwe adiniai en kusuda.

6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

O kotin kadarado liol, pwen kamueit ir pasang, kasiki wei sapwilim ar kanangan kasik kan, pwen kamasak ir wei.

7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

Kapawei lim ar akan sang ni mol omui wasa ileile o dore ia la, o kotin kamaur ia da sang nan pil kalaimun o sang nan pa en nain men wai,

8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Me au arail kin lokaia likam o ar wiawia kan me sapung.

9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

Maing Kot, i pan kaule kin komui kaul kap pot, i pan kasangki ong komui arp, psalter me sal eisok.

10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

Komui me kotiki ong nanmarki kan, ren poedi, o dorela sapwilim omui ladu Dawid sang ni kodlas en me sued.

11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Re pil kotin dore ia la sang nan pa en nain men wai, me au arail kin lokaia likam o ar wiawia kan me sapung.

12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

Pwe nait putak kan en kakairida dueta tuka mau kan, o nait seripein dueta mas en did en nan kaim en im lingan eu.

13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

Pwe at pera en nak en dir en kisin manga, en itar ong kikiwei song karos, o at sip akan en kaparapar mau, wiala kid o nen pon at mos o;

14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

O at kau ol en kak ong dodok toto, pwe sota me sued kot de men kuli, de sangesang en wiaui nan al at akan.

15 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

Meid pai wei eu, me kin due met! Meid pai wei eu, me Ieowa arail Kot!