Salme 144
1 (Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,
Kathutkung: Devit Kaie lungsong lah kaawm e BAWIPA teh yawhawi lah awm lawiseh. Bawipa ni kaie kut hah tarankâtuk nahanelah a cangkhai teh, ka kutdawnnaw hah kâtuk nahanelah a cangkhai.
2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
Bawipa teh kai lung na kapatawkung, kaie rapan, kai karasang e imrasang, kai na ka rungngangkung, kaie bahling lah ao. Kai teh ahni a ka kângue. Bawipa ni ka miphunnaw hah ka kut dawk a pha sak.
3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?
Oe BAWIPA, tami hah banglamouh ao teh, khuet na pouk va. Tami capa teh banglamouh ao teh, alawkpui lah khuet na ta va.
4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
Tami teh kâha patetlah doeh ao. Ahnie a hninnaw haiyah tang kaloum e tâhlip patetlah doeh ao.
5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;
Oe BAWIPA, na kalvan rahnoum sak nateh, kum haw. Monnaw dawk hoi hmaikhu a tâco nahanelah kâbet haw.
6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
Sumpapalik sak nateh, tarannaw hah kâkapek sak haw, na pala hoi ka nateh, ahnimanaw hah raphoe haw.
7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
Arasangnae koehoi na kut dâw haw. Moikapap e tui thung hoi thoseh, Jentelnaw e kut dawk hoi thoseh, kai hah na rungngang nateh, na hlout sak haw.
8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
Ahnimanaw e pahni teh laithoe hrawnghrang doeh a dei awh. Ahnimae aranglae kut hai dumyennae kut lah doeh ao.
9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,
Oe Cathut, kai teh, nang koe la katha ka sak han. A rui hra touh thueng e ratoung hoi na pholen han.
10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
Bawipa, nang ni siangpahrangnaw hah rungngangnae na poe. Nange san Devit hai tahloi dawk hoi na hlout sak.
11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
Jentelnaw e kut dawk hoi na rungngang nateh, na hlout sak haw. Ahnimae pahni teh laithoe hrawnghrang a dei awh. Ahnimae aranglae kut hai dumyennae kut lah a o
12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
Kaimae capanaw teh a naw awh lahun navah a dawn ka sai lahun e patetlah awm awh naseh. Kaimae canunaw teh hak pathoup tangcoung e takinkhom patetlah awm naseh.
13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
Kaimae capainaw teh, law dawk e a pawnaw hoi kawi lawiseh. Kaimae tunaw hai talai dawk thong touh, thong hra touh pungdaw lawiseh.
14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.
Kaimae maitonaw teh thaw tawk hanlah a tha awm naseh. Thama lah kâennae awm hanh naseh, lawpnae awm hanh naseh. kaimae lamthung dawk khuikanae hai awm hanh naseh.
15 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!
Hot patetlah e yawhawinae hah ka coe e miphun teh yawhawi ao. BAWIPA hah amae Cathut lah ka bawk e miphun teh yawhawi ao.
