< Salme 142 >

1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
Ngakhalela eNkosini ngelizwi lami, ngelizwi lami eNkosini ngancenga.
2 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
Ngathulula isikhalazo sami phambi kwayo, ngatshengisa ukuhlupheka kwami phambi kwayo.
3 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
Lapho umoya wami uphela amandla phakathi kwami, wena wayazi indlela yami. Endleleni engihamba ngayo bangifihlele umjibila.
4 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
Khangela ngakwesokunene, ubone, kodwa wayengekho ongaziyo; isiphephelo sangehlula, kakho owakhathalela umphefumulo wami.
5 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
Ngakhalela kuwe, Nkosi, ngathi: Wena uyisiphephelo sami, isabelo sami elizweni labaphilayo.
6 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;
Lalela ukukhala kwami, ngoba ngehliselwe phansi kakhulu. Ngikhulula kwabangizingelayo, ngoba balamandla kulami.
7 udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.
Khupha umphefumulo wami entolongweni, ukuze ngidumise ibizo lakho. Abalungileyo bazangibuthanela, ngoba uzangiphatha kuhle kakhulu.

< Salme 142 >