Salme 142

1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

A maschil of David, when he was in the cave; a prayer. With my voice I cry out for help to Yahweh; with my voice I plead for Yahweh's favor.

2 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

I pour out my lament before him; I tell him my troubles.

3 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

When my spirit is weak within me, you know my path. In the way that I walk they have hidden a trap for me.

4 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

I look to my right and and see that there is no one who cares about me. There is no escape for me; no one cares about my life.

5 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

I called out to you, Yahweh; I said, “You are my refuge, my portion in the land of the living.

6 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

Listen to my call, for I have been brought very low; rescue me from my persecutors, for they are stronger than I.

7 udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

Bring my soul out of prison so that I may give thanks to your name. The righteous will gather around me because you have been good to me.”