Salme 142

1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

Maskil mar Daudi. Kane en ei bur. Lamo. Aywak matek ne Jehova Nyasaye; atingʼo dwonda ne Jehova Nyasaye mondo okecha.

2 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

Ahulone gik mathaga duto; anyise chandruokna duto ka abet e nyime.

3 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

E kinde ma chunya chandore e iya, to in ema ingʼeyo yor konyruokna. E bugo matut ma awuothoe ji osechikonae obadho.

4 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

Rang batha korachwich; mondo ine kaonge ngʼama dewa. Aonge kar pondo; bende aonge ngʼama rito ngimana.

5 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

Aywakni, yaye Jehova Nyasaye; awachoni niya, “In e kar pondona, kendo in e pokna e piny joma ngima.”

6 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

Yie iwinj ywakna, nimar an-gi chandruok maduongʼ; resa e lwet joma lawa nimar gitek moloya mabor.

7 udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

Gonya e twech ma antie, mondo apak nyingi. Eka joma kare biro chokore buta nikech ber misetimona.