Salme 141

1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

psalmus David Domine clamavi ad te exaudi me intende voci meae cum clamavero ad te

2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum

3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

pone Domine custodiam ori meo et ostium circumstantiae labiis meis

4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

non declines cor meum in verba malitiae ad excusandas excusationes in peccatis cum hominibus operantibus iniquitatem et non communicabo cum electis eorum

5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

corripiet me iustus in misericordia et increpabit me oleum autem peccatoris non inpinguet caput meum quoniam adhuc et oratio mea in beneplacitis eorum

6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

absorti sunt iuncti petrae iudices eorum audient verba mea quoniam potuerunt

7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

sicut crassitudo terrae erupta est super terram dissipata sunt ossa nostra secus infernum (Sheol h7585)

8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

quia ad te Domine Domine oculi mei in te speravi non auferas animam meam

9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

custodi me a laqueo quem statuerunt mihi et ab scandalis operantium iniquitatem

10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

cadent in retiaculo eius peccatores singulariter sum ego donec transeam