< Salme 141 >
1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
David ƒe ha. O! Yehowa, mele yɔwòm, va gbɔnye kaba. Se nye gbe, ne meyɔ wò.
2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
Nye gbedodoɖa neva gbɔwò abe dzudzɔ ʋeʋĩ ene, eye na be nye asi siwo medo ɖe dzi la, nanɔ na wò abe fiẽvɔsa ene.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
O! Yehowa, ɖo dzɔla nye nu ŋu, eye nɔ ŋudzɔ ɖe nye nuyi ƒe ʋɔtru ŋu.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Mègana be woahe nye dzi ɖe nu vɔ̃ɖi ŋuti, be mayi gome kpɔ ge le nu vɔ̃ɖi wɔwɔ me kple ŋutsu, nu vɔ̃ɖi wɔlawo o, eye mègaɖe mɔ be maɖu woƒe nuɖuɖu viviwo o.
5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
Na ame dzɔdzɔe naƒom, enye dɔmenyo wòwɔ nam, na wòaka mo nam, enye ami wòsi ɖe ta nam. Nye ta magbe exɔxɔ o. Gake nye gbedodoɖa tsia tsitre ɖe ame vɔ̃ɖiwo ƒe wɔnawo ŋu ɖaa,
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
woatutu woƒe dziɖulawo tso togbɛwo dzi aƒu agame, eye ame vɔ̃ɖiwo anya be megblɔ nye nyawo memie ɖe eteƒe.
7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol )
Woagblɔ be, “Abe ale si ame ŋlɔa nu hedzoboa anyigbae ene la, nenemae woakaka míaƒe ƒuwoe ɖe yɔdowo nu.” (Sheol )
8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
O! Aƒetɔ Yehowa, meda nye ŋkuwo ɖe dziwò, mewòe mebe ɖo, mègatsɔm na ku o.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
Ɖem le mɔ siwo wotre nam la me, tso mɔkli si nu tovo wɔlawo ɖo ɖi la me.
10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Na ame vɔ̃ɖiwo naɖo woawo ŋutɔ ƒe ɖɔwo me, ne matso eme ayi le dedinɔnɔ me.