< Salme 141 >
1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
A psalm of David. Yahweh, I am crying out to you; come quickly to me. Listen to me when I call to you.
2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
May my prayer be like incense before you; may my lifted hands be like the evening sacrifice.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Yahweh, place a guard over my mouth; guard the door of my lips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Do not let my heart desire any evil thing or participate in sinful activities with men who behave wickedly. May I not eat any of their delicacies.
5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
Let a righteous man hit me; it will be a kindness to me. Let him correct me; it will be like oil on my head; may my head not refuse to accept it. But my prayer is always against their wicked deeds.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
Their leaders will be thrown down from the top of cliffs; they will hear that my own words are pleasant.
7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol )
They will have to say, “As when one plows and breaks up the ground, so our bones have been scattered at the mouth of Sheol.” (Sheol )
8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
Surely my eyes are on you, Yahweh, Lord; in you I take refuge; do not leave my soul defenseless.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
Protect me from the snares that they have laid for me, from the traps of evildoers.
10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Let the wicked fall into their own nets while I escape.