Salme 141
1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
A Psalm of David. LORD, I have called upon thee; make haste unto me: give ear unto my voice, when I call unto thee.
2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
Let my prayer be set forth as incense before thee; the lifting up of my hands as the evening sacrifice.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Set a watch, O LORD, before my mouth; keep the door of my tips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Incline not my heart to any evil thing, to be occupied in deeds of wickedness with men that work iniquity: and let me not eat of their dainties.
5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
Let the righteous smite me, [it shall be] a kindness; and let him reprove me, [it shall be as] oil upon the head; let not my head refuse it: for even in their wickedness shall my prayer continue.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
Their judges are thrown down by the sides of the rock; and they shall hear my words; for they are sweet.
As when one ploweth and cleaveth the earth, our bones are scattered at the grave’s mouth. (Sheol h7585)
8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
For mine eyes are unto thee, O GOD the Lord: in thee do I put my trust; leave not my soul destitute.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
Keep me from the snare which they have laid for me, and from the gins of the workers of iniquity.
10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Let the wicked fall into their own nets, whilst that I withal escape.
