< Salme 141 >
1 (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
A psalm of David. Lord, I call to you: hasten, to me, attend to my voice, when I call to you.
2 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
Let my prayer be presented as incense before you, and my uplifted hands as the evening meal-offering.
3 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Set, O Lord, a watch on my mouth, put a guard on the door of my lips.
4 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Incline not my heart to an evil matter, to busy myself in deeds of wickedness, in company with workers of evil: never may I partake of their dainties.
5 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
A wound or reproof from a good person in kindness is oil which my head shall never refuse. In their misfortune my prayer is still with them.
6 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
Abandoned they are to the hands of their judges: they shall learn that my words are true.
7 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol )
Like stones on a country road cleft and broken so lie our bones scattered for Death to devour. (Sheol )
8 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
But my eyes are turned towards you, O Lord. Do not pour out my life, for in you I take refuge.
9 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
Keep me safe from the trap they have laid for me, from the snares of the workers of trouble.
10 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Into their own nets let wicked people fall; while I pass by in safety.